Opstilling til regionen

Jeg har besluttet at stille på til regionsvalget til næste år.

Mine seneste år som sundhedsordfører på Københavns Rådhus har givet mig blod på tanden til at stille op til regionsvalget. Gennem mit arbejde på Rådhuset har jeg konstateret, at der virkelig er behov for politikere, der tør tænke i sammenhænge og på tværs af kommunalt og regionalt skel, hvis vi skal have en sammenhængende behandling for borgerne.

Meget kort er mine mærkesager:

• Region H som Danmarks mest innovative og teknologisk udviklende sundhedsregion.
• Garanti for sammenhængende patientforløb. Der skal altid være ét ansvar  uanset om du er behandling i primær eller sekundær sektor.
• Bekæmpelse af ulighed i sundhedsvæsenet.
• Region H som Danmarks største vækstklynge. Region H skal have vækstklynger inden for bl.a. medico, velfærdsteknologi, cleantech, mode og kreative erhverv.
• Styrkelse af psykiatrien og snitfladerne til patientens øvrige offentlige berøringsflader.
• Region H som nordens bedste til hurtig udredning.

Meget kort om mig.

Bor på Østerbro med min mand og og to drenge.

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, (siden 2005) Gruppeformand og sundheds-, kultur- og idrætsordfører.

Arbejder som Rådgiver indenfor kommunikation, strategi og public affairs hos Rostra Kommunikation A/S

Har tidligere arbejdet som projektkonsulent hos TDC A/S og politisk assistent på Christiansborg for Radikale Venstre.

Bestyrelsensmedlem i GAM3, organisation der arbejder med gadeidræt i udsatte boligområder.

Uddannet fra Roskilde Universitet i 2006 i offentlig forvaltning.

Glad for idræt. Tidligere konkurrencesvømmer. Er en ihærdig løber, og mountainbikerytter. Men mest bliver det til træning i det lokale fitnesscenter!

Udfordringsretten er nødvendig

Idéen med den såkaldte udfordringsret er både rigtig og god. For det betyder, at kommunerne har fået mulighed for at komme med forslag til regelforenkling og til at udfordre de regler og den regulering, som er trukket ned over kommunerne i de sidste årtier.

Afbureaukratisering og større kommunalt ledelsesrum er vejen til lokal selvbestemmelse og bedre og billigere offentlig service. Det er gammel vin i Radikale Venstres bagkatalog. Vi foreslog allerede i 2007 en tillidsreform, som skulle sætte den offentlige sektor fri, så vi kan kun være tilfredse med, at såvel den forrige som nuværende regering har taget tråden op.

Og vi kan i Københavns Kommune også kun være tilfredse med, at vi p.t. har fået positivt svar på 40 procent af vores ansøgninger om at kunne regelforenkle vores kommunale dagligdag.

Det drejer sig blandt andet om, at vi ikke i kommunen længere behøver at godkende hver evig eneste nedtagning og opsætning af ikke-bærende skillevægge i almene boliger, men nu kan udstede en generel godkendelse.

Et andet eksempel er, at København har fået tilladelse til at se på, hvordan skolernes indrapportering til staten kan forenkles, for det er noget, der i dag bruges (alt for) meget tid på.

Så det går den rigtige vej. Men der skal i samme åndedrag herfra også lyde en opfordring til, at vi ikke lader det stoppe med de små skridt. For potentialet for forenkling er her efter et tiår med et New Public Manegement-regime næsten uudtømmeligt.

Og det er en afgørende forudsætning for bedre og billigere service, at kommunerne får lov til at koncentrere sig om deres arbejde i stedet for at bruge unødige ressourcer på kontrol og bureaukrati. Det er derfor positivt at se, at udfordringsretten tages alvorligt af såvel regering som kommuner. Det skulle gerne fortsætte

Bragt den 4. september 2012 i Danske Kommuner

NY SKØJTEHAL TIL ØRESTAD

 

De københavnske skøjtere har levet en omtumlet tilværelse de sidste år, men nu er der heldigvis lys for enden af tunnelen. En skøjtehal i Ørestad er endelig på vej. Kommunens Kultur-og Fritidsudvalget gav hallen det blå stempel på møde i udvalget 11. oktober - et stort skridt på vejen. Med beslutningen sikrer vi først og fremmest, at ingen skøjtere står uden is, heller ikke i Ørestad, og vi sikrer at der stadig er fart på byudviklingen i Københavns nye bydel. Der er kommet meget til i Ørestad de sidste år, men vi skylder fortsat at have fokus på den fortsatte udvikling, for en ny bydel er længe undervejs - rigtig længe. Der er også grund til at glæde sig over beslutningen, fordi det bliver det første OPP-projekt i København - " Offentligt-Privat Partnerskab".

Dvs., at private bygger, driver, og vedligeholder skøjtebanen i 30, og så lejer kommunen sig ind. OPP betyder først og fremmest, at der kan blive plads til projekter, som ellers kunne have det svært, hvis kommunen alene skulle stå for det. Og så betyder det, at der bliver tænkt mere innovativt, totaløkonomisk i projektfasen og under anlæggelsen, og vi er sikret en høj vedligeholdelsesstandard mange år frem i tiden. Det er længe været et stort radikalt ønske, at vi også her i hovedstaden også fik øjnene op for gevinsterne ved offentligt-privat samarbejde.

Det er endelig lykkes.

Bragt i Ørestad avis den 27. oktober 2012

Budget 2013 i København: Ansvar for udfordringer og blik for visioner

 

Radikale Venstre indgik torsdag aftale om næste års budget i Københavns Kommune. Budgetaftalen mellem S, SF, R, Ø og LA er en aftale med klare radikale fingeraftryk – fokus på at skabe beskæftigelse, fokus på byens børn, og på at København fortsat skal være en grøn metropol. Et budget som tager hånd og ansvar om de øjeblikkelige problemer, som Købehavn står overfor, men som også kigger frem og har visioner for hovedstaden.

 

”Helt fra starten har vores prioriteringer ligget klar: Vi vil styrke vækst og udvikling i København. Det handler om økonomi, men først og fremmest om at forbedre københavnernes livskvalitet og skabe beskæftigelse. Det synes jeg er lykkedes”, siger Anna Mee Allerslev, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester.

 

På det radikale borgmesterområde, beskæftigelses- og integrationsområdet, er der blevet plads til en hel række tiltag: ”De vigtigste resultater er akut hjælp til tre grupper, som er hårdt ramt under krisen. De langtidsledige, som risikerer at miste deres dagpenge, akademikerne, som er den gruppe, der er hårdest ramt af ledighed og de unge, som må droppe deres uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads. Yderligere er jeg især glad for en erhvervspakke og indsatsen for at accelerere den kreative vækst”, siger Anna Mee Allerslev.

 

Sundhedsordfører Katrina Feilberg glæder sig over den store fokus på forebyggelse i årets budget. Middellevetiden er generelt kortere i København end i resten af landet, ligesom også den sociale ulighed er udtalt. Det tages der hånd om i år: ”Jeg vil specielt fremhæve Motion XL, som er et tilbud til svært overvægtige unge, og hvor der sættes penge af, så udbuddet matcher efterspørgslen, samt visionen om, at København af frivillighedens vej skal være røgfri i 2025 som tiltag, der vil give københavnerne et længere og sundere liv. Det er supervigtigt at vi holder et højt forebyggelsesniveau i København, uanset hvor du bor, hvad din baggrund er, og hvor gammel du er. Man kan næsten kun starte for sent”, siger Katrina Feilberg, som også glæder sig over de ekstra ressourcer øremærket digitale og velfærdsteknologiske løsninger i plejen af kroniske syge.

 

Som kultur- og fritidsordfører hæfter Katrina Feilberg sig også ved, at der blev fundet penge til Pumpehuset og Akademiet for utæmmet kreativitet (AFUK) i årets budget, ligesom der også blev plads til en kulturpulje på 7,5 millioner kroner til events, ungdomskultur og projekthuset på Bavnehøj. Tiltag der skal være med til at sikre, at København er en levende by, og at det kreative vækstlag lever, også i årene frem.

 

Socialordfører Margrethe Wivel glæder sig over et generelt løft til socialområdet. Et løft, som også var tiltrængt. Især de ekstra ressourcer på krisecentrene, renoveringen af de 72 krisecenterpladser på Egmontgården og øget indsats mod partnervold, gør en forskel på et område, som altid halter bagefter: ”I København skal vi have plads til alle, ikke mindst de børn og deres forældre som ikke har andre steder at vende sig hen. De mennesker må vi som kommune tage ansvar for, og det gør vi med aftalen her”, siger Margrethe Wivel.

 

På teknik- og miljøområdet glæder ordfører Bo Normander sig over, at København fortsætter det grønne spor med fokus på klima og grøn transport: ”Jeg vil specielt fremhæve renoveringen af Istedgade, som vi har fundet 9 millioner kroner til, og som har været en radikal topprioritet. Så er der 75 millioner kroner til Cykelpakke VI, som dækker over nye cykelstier, især missing links som på Gasværksvej, en pulje til supercykelstier og bedre cykelparkering. Endelig er jeg glad for aftalen om Amagerbrogade, hvor handelsliv, cyklister, fodgængere og busser skal sikres bedre vilkår på bekostning af biltrafikken – som der dog stadig skal være plads til. Årets budgetaftale er sund fornuft, hvad enten vi taler klima, miljø, økonomi eller trafiksikkerhed”, siger Bo Normander.

 

pressemeddelelse udsendt den 13. september 2012

 

På det børnepolitiske område er ordfører Mia Nyegaard specielt glad for den øgede fokus på ledelse og faglighed, ligesom øgede ressourcer til udsatte børn i form af støttepædagoger også giver et løft til området: ”Kun med høj faglig og pædagogisk kvalitet i vores dagtilbud og med den rette og tidlige indsats kan vi sikre, at alle børn – uanset baggrund og hvor de bor – får en god start på livet. Det gør vi med aftalen her”, siger Mia Nyegaard.

 

Mia Nyegaard glæder sig også over, budgetparterne er enige om, at der senest i starten af 2013 skal foreligge et oplæg om, hvordan et fast EU-kontor i Bruxelles med deltagelse af Københavns Kommune kan tage sig ud. København havde et sådanne kontor for år tilbage, og det har igennem de sidste års budgetforhandlinger været en radikal mærkesag at få genoplivet dette: ”En fast repræsentation i Europas hovedstad er helt afgørende, når det kommer til indflydelse og til at kanalisere viden og støtte til København. Derfor skal vi – som de fleste andre storbyer – selvfølgelig være repræsenteret i Bruxelles”, siger Mia Nyegaard.

 

Gruppeformand Katrina Feilberg summerer det samlede budgetforlig op: ”Radikale Venstre er glad for en aftale, hvor balance er nøgleordet. Balance i forhold til udfordringer og muligheder, og balance i forhold til opgaverne i dag og opgaverne i morgen. Vi tager ansvar for de aktuelle udfordringer, men har også blik for vores vision om København”, slutter Katrina Feilberg.

Kulturcenter ydre østerbro. En god og realistisk løsning

Efter at have været år undervejs er et kulturcentrum på Ydre Østerbro endelig ved at komme på plads. De oprindelige bevilgede 30 millioner til et selvstændigt kulturhus har vist sig ikke at være nok.

Efter mange overvejelser og års snak om mulige placeringer for et nyt kulturcentrum på ydre Østerbro, er man nu i Kultur-og Fritidsudvalget landet på et kulturcenter på Kildevældsskolen. En beslutning som lokaludvalget heldigvis også bakker op om. Og det gør jeg også.

Jeg mener, at et kulturcenter på Kildevældsskolen er en god og realistisk løsning. Med kulturcenter, café og mødelokaler får Østerbro her et sted, som kan være et centrum for områdets kulturliv. Det vil give et løft til både skolen og til hele lokalsamfundet omkring.

Kombinationen skole og kulturcenter på samme adresse, gør at de to kan nyde godt af hinanden, skabe en god synergi og blive en dynamo for kreativitet og lokalt engagement.

Et center på Kildevældsskolen er ikke det selvstændige kulturhus, som mange i tidernes morgen havde håbet på, men det er en rigtig god og realistisk løsning, som kan samle mange af områdets børn og forældre omkring kulturelle aktiviteter på et sted, hvor de i forvejen kommer. Både som politiker og beboer i området glæder jeg mig til, at det står klar.   Bragt i Østerbro Avis den 4. juli 2012

Sundhedspolitik. Få folk til at gå til lægen

Onsdag 30. maj kunne vi i Amager Bladet læse at S nu vil uligheden i sundheden i Københavns Kommune til livs, og at partiet til efteråret vil komme med en indsats på området.



Det er rigtig gode toner. Desværre er det en indsats, som burde have været i spil for mange år siden, og som kommer alt for sent.

Der er kæmpe forskelle i middellevetid og antal sygdomsramte, som resultat af rygning, dårlig kost, manglende motion, arbejdsløshed, osv. mellem rige og fattige i Københavns Kommune. Der er helt op til syv års forskel i middellevetiden! Disse forskelle har taget årtier at blive til virkelighed.


I følge tal fra Sundhedsstyrelsen forklarer rygning omkring 40 pct. af uligheden i sygdomsbyrden på landsplan, hvor manglen på tiltag på både tobaks-og alkohol området anses som hovedårsager til forskellen i middellevetiden. Derfor var det noget overraskende at se overborgmester Frank Jensen udtale sig til Avisen. dk 25. maj, at han ikke ville forbyde rygning på samtlige kommunale arbejdspladser.

F. eks. kunne der i følge Hjerteforeningen m. fl. på landsplan undgås 182 dødsfald blandt de 700.000 mennesker, der dagligt udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen ved et forbud.


Heldigvis har regeringen nu skærpet rygeloven, så det ikke længere er op til overborgmesteren.

Skulle S holde fast i primært at sætte ind over for børn, som fremført 30. maj, vil vi anbefale at der fokuseres særligt på alderen 9-18 år, hvor afhængighedsskabende kontakt med tobak, alkohol og stoffer etableres. Her burde al salg og forbrug af tobak og alkohol til voksne i sportsklubber forbydes for at sende et signal til de unge om, at sport er et reelt alternativ til usunde vaner.

Men hvis vi virkelig skal gøre en forskel her og nu for de mange, som er ramt af uligheden i sundheden, så skal vi få langt flere til at gå til lægen.


Personer med kortere uddannelser har i følge Sundhedsstyrelsen en overrisiko på 178 pct. for at må ophøre med at arbejde som følge af sygdom end folk med over 12 års uddannelse.


Denne gruppe går op til 30 pct. mindre til lægen og står derfor ikke overraskende for fire gange så mange akutindlæggelser og skadestue besøg.


Det vidner om en gruppe, der bliver meget mere syge, og hvor sygdomme ikke opdages i tide. Derfor må det være på tide at tale om, at lave obligatoriske helbredstjek, hvor man laver differentierede indkaldelser på basis af socioøkonomiske forhold. Og her bør vi starte med de 25 pct. med lavest indkomst. Det må være et frimærke eller to værd, at folk med mange arbejdsdygtige år tilbage forbliver sunde og raske.


Så lad os tage det i opløbet og få folk i risikogruppen indkaldt til sundhedstjek.   Bragt i Amager Bladet den 11. juni 2012. Skrevet sammen med Tommy Petersen

Vandlegeplads i Fælledparken

Et helt nyt børnevandkulturområde i Fælledparken skal skabe begejstring og udfordre børn i alle aldre motorisk og sanseligt - og de skal kunne have det sjovt ikke mindst. Området er populært allerede i dag, men det har meget mere potentiale, hvis vi udvikler frem for bare at afvikle. Fælledparken er blevet superflot efter de sidste års fornyelse, men efter Fælledbadet blev nedtaget, har området omkring ligget tilbage med et kedeligt soppebassin og en kedelig græsplæne.

Et ellers fantastisk sted i en park, der er blevet renoveret fra A til Z, og som københavnere besøger og bruger i tusindtal. Nu bliver Radikale Venstres ønske om at udvikle området til vandkultur for børn endelig en realitet. Mere konkret skal der over de næste to år bruges 5 millioner kr. på at lave en vandlegeplads omkring den nuværende soppesø. Et børne-vandkulturområde, som kan motivere byens børn til at lege og bevæge sig.

En af sidegevinsterne ved dette er også, at vi kan imødegå resultaterne af en nylig undersøgelse om børns vilkår, som angiver, at 20 procent af alle forældre til 3-og 6-årige, mener at deres børn ikke har ret mange, hvis overhovedet nogle, muligheder for at lege. Det skal vi ikke acceptere. Det er selvfølgelig ikke gjort med et hjørne af Fælledparken, men det er et skridt i den rigtige retning.

Bragt i Østerbro Bladet 6. juni 2012

Sæt strøm til tandplejen

DIGITALISERING: Av! Når børnetandplejen sender brev ud til byens børn om, at det er tiden at komme til tandlæge, så gør det ondt. Ikke i børnetænderne - men i kommunekassen. Portomaskinen kører, og årligt bruger tandlægerne over 900.000 kroner i frimærker, og imens bruger sekretærer kostbar tid til at holde styr på de mange brevkort med indkaldelser. Vi vil ikke påstå, at vi har opfundet den dybe tallerken, når vi sammen ønsker at flytte penge fra frimærker til bedre undervisning i folkeskolen og bedre børnepasning. Potentialet ved digitalisering er jo ikke af helt ny dato. Alligevel viser historien, at der stadig er brug for et politisk pres for at få gennemført en hurtigere digitalisering, end de nuværende planer lægger op til. Ikke bare på børnetandplejen, men bredt i kommunen, hvor vi stadig ser et stort potentiale for at flytte penge fra porto og papir til noget af det, der tæller. Venstre og Det Radikale Venstre vil derfor i fællesskab sætte fokus på, at kommunen får mere ud af skattekronerne. Vi må konstatere, at digitaliseringen går alt for langsom, og vi kan næsten ikke holde ud, at man i flere år frem skal spilde millioner på noget så ligegyldigt som frimærker, når pengene burde bruges på eksempelvis bedre undervisning og børnepasning. Bragt i Vanløse Bladet sammen med Cecilia Lonning (V) og Kasper Johansen (RV) den 15. maj 2012