Sundhedspolitik. Få folk til at gå til lægen

Onsdag 30. maj kunne vi i Amager Bladet læse at S nu vil uligheden i sundheden i Københavns Kommune til livs, og at partiet til efteråret vil komme med en indsats på området.



Det er rigtig gode toner. Desværre er det en indsats, som burde have været i spil for mange år siden, og som kommer alt for sent.

Der er kæmpe forskelle i middellevetid og antal sygdomsramte, som resultat af rygning, dårlig kost, manglende motion, arbejdsløshed, osv. mellem rige og fattige i Københavns Kommune. Der er helt op til syv års forskel i middellevetiden! Disse forskelle har taget årtier at blive til virkelighed.


I følge tal fra Sundhedsstyrelsen forklarer rygning omkring 40 pct. af uligheden i sygdomsbyrden på landsplan, hvor manglen på tiltag på både tobaks-og alkohol området anses som hovedårsager til forskellen i middellevetiden. Derfor var det noget overraskende at se overborgmester Frank Jensen udtale sig til Avisen. dk 25. maj, at han ikke ville forbyde rygning på samtlige kommunale arbejdspladser.

F. eks. kunne der i følge Hjerteforeningen m. fl. på landsplan undgås 182 dødsfald blandt de 700.000 mennesker, der dagligt udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen ved et forbud.


Heldigvis har regeringen nu skærpet rygeloven, så det ikke længere er op til overborgmesteren.

Skulle S holde fast i primært at sætte ind over for børn, som fremført 30. maj, vil vi anbefale at der fokuseres særligt på alderen 9-18 år, hvor afhængighedsskabende kontakt med tobak, alkohol og stoffer etableres. Her burde al salg og forbrug af tobak og alkohol til voksne i sportsklubber forbydes for at sende et signal til de unge om, at sport er et reelt alternativ til usunde vaner.

Men hvis vi virkelig skal gøre en forskel her og nu for de mange, som er ramt af uligheden i sundheden, så skal vi få langt flere til at gå til lægen.


Personer med kortere uddannelser har i følge Sundhedsstyrelsen en overrisiko på 178 pct. for at må ophøre med at arbejde som følge af sygdom end folk med over 12 års uddannelse.


Denne gruppe går op til 30 pct. mindre til lægen og står derfor ikke overraskende for fire gange så mange akutindlæggelser og skadestue besøg.


Det vidner om en gruppe, der bliver meget mere syge, og hvor sygdomme ikke opdages i tide. Derfor må det være på tide at tale om, at lave obligatoriske helbredstjek, hvor man laver differentierede indkaldelser på basis af socioøkonomiske forhold. Og her bør vi starte med de 25 pct. med lavest indkomst. Det må være et frimærke eller to værd, at folk med mange arbejdsdygtige år tilbage forbliver sunde og raske.


Så lad os tage det i opløbet og få folk i risikogruppen indkaldt til sundhedstjek.   Bragt i Amager Bladet den 11. juni 2012. Skrevet sammen med Tommy Petersen