Multiarenaen kommer! Det har vi efterhånden hørt nogle gange, men efter Borgerrepræsentationens beslutning 22. september skulle det være sikkert og vist.
2015 skal en ny arena med plads til 15.000 være på plads i Ørestad. Hvis det bliver til noget denne gang, er det godt for København og godt for Ørestad, hvor vi stadig skylder at gøre noget ved byudviklingen i Københavns nye bydel.
Netop af hensyn til byudviklingen skal der dog herfra lyde kraftig en opfordring til, at man i den videre planlægning netop arbejder ud fra, at en arena også skal være et aktiv for bydelen og dens beboere.
Det var også en opfordring, vi som det eneste parti føjede til beslutningen den 22.
september.
En multiarena skal åbnes op mod bydelen, så den også kan blive samlingspunkt for dagligdags aktiviteter og ikke kun bliver et sted, hvor 15.000 kommer for at se girafferne spille håndbold eller synge og derefter forsvinder igen. Ørestad har allerede ét Fields, som er lukket af for omverdenen, og Parken på Østerbro er ikke just elsket af alle naboer. Det skulle en multiarena gerne blive i Ørestad, og hvis vi tænker os om, kan den også blive en kæmpestor gevinst for området.
Bragt i Amagerbladet den 18. oktober 2011
Thursday, October 20, 2011
Monday, October 3, 2011
Kulturen er fortsat vigtig
Balance var nøgleordet for årets budgetaftale i København. Balance mellem de øjeblikkelige udfordringer og kommunale kerneydelser — beskæftigelse, vækst og pasningsgaranti — og de langsigtede muligheder, herunder kulturen i byen.
Der er ingen tvivl om, at kulturen er vigtig for Radikale Venstre, men samtidig er økonomisk ansvarlighed og prioriteringer ligeledes radikalt hjerteblod. Derfor er vi også glade for, at vi i årets budget fik plads til begge dele.
Konkret glæder vi os over tre millioner kroner til en udendørs dansescene, og specielt er vi glade for de over seks millioner kroner, der årligt skal afsættes til en regional filmfond.
København har gode forudsætninger for at blive en filmmetropol, hvor der produceres film til et internationalt marked.
Det skal vi forfølge, og det gør vi med en filmfond, som kan hjælpe med til at tiltrække internationale produktioner, og som ikke mindst kan være med til at udvikle en stærk national film- og tv-branche i byen. Kultur, vækst og økonomisk ansvarlighed kan sagtens gå hånd i hånd.
Debatindlægget blev bragt i 30.09 i Information af Katrina Feilberg og Anna Mee Allerslev, Beskæftigelses - og integrationsborgmester i København.

Subscribe to:
Posts (Atom)