Monday, October 8, 2007

Bødestraf for at smide affald i naturen og i byen?


Connie Hedegaard vil indføre bødestraf på op til 1000kr, hvis man som privatperson smider affald i naturen - fx i skoven. Men hvad med i byerne? Der er det mindst et lige så stort problem. Her bliver cigaretskodder og affald i stigende omfang hensynsløst smidt på gaden og i byens parker. Så kan det godt være at de fleste tænker, nå jamen, kommunen kommer jo og rydder op efter mig. Men det er en forkert tankegang, og der bliver brugt enorme ressourcer på at rydde op efter folk, som tror det er i orden at bruge gaden som skraldespand.

I København har vi måtte øge budgettet for oprydning i byen de sidste par år, fordi folk bliver ved med at smide deres affald på gaden. Penge som kunne være blevet brugt til andre gode formål. Affald i byen er en kilde til lige så stor irritation og forurening, som det er i den såkaldte "rene" natur! Der er brug for at alle tager ansvar, men spørgsmålet er, om man ikke skulle overveje om denne bødestraf, som Connie agter indføre for privatpersoner, der smider affald i skoven, ikke skal gælde overalt?