Tuesday, November 24, 2009
R: Nu skal der ryddes op
Hvis bare én af påstandene er korrekte, er der tale om en meget alvorlig sag, og nu må der ryddes op og tages et ansvar.
Katrina Feilberg, medlem af Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre, siger: ”Vi har tidligere set i Københavns Kommune, at pengene er blevet forvaltet dårlig med store underskud til følge, og det må IKKE ske, at borgernes penge ryger i de forkerte lommer, eller der kan opstå tvivl om habilitet og overforbrug.
Københavns Ejendomme er en meget stor og vigtig enhed i Københavns Kommune, og nu må der simpelthen ryddes op. Pia Allerslev (V) må tage arbejdshandskerne på, og så skal Københavns Ejendomme gåes efter i sømmene”.
Det Radikale Venstre vil følge op på Pia Allerslevs udmelding om en undersøgelse af påstandene og tage sagen op i Kultur- og Fritidsudvalget på førstkommende møde.
Yderligere kommentarer: Kulturordfører Katrina Feilberg, 60 10 10 18
Monday, November 23, 2009
Tak og tid til at se fremad!
Fra mig skal der naturligvis også lyde en stor tak til alle Jer der har bakket op, heppet og hjulpet til med det praktiske. Det er lige så meget Jeres fortjeneste ;-)
Og så et par ord fra mig om konstitueringen. Nu er det snart gået en uge - og rigtig meget er blevet sagt og skrevet og bølgerne er gået højt. Og nej, det har ikke været nogle nemme dage for den radikale gruppe på Rådhuset.
Jeg deltog ikke selv i konstitueringen tirsdag nat og blev derfor lige så overrasket som alle andre over, at vi havde indgået en teknisk konstitueringsaftale med V og O. Det så ikke kønt ud og kommunikationen var elendig. For var vi virkelig gået i seng med fjenden for at få en ”taburet” og havde vi givet kø på vores valgløfter og værdier?
DF er IKKE min kop the - og bliver det aldrig. Og jeg bryder mig ikke om taburetklæberi. Derfor var jeg også umiddelbart tvivlende i forhold til om konstitueringen var det rigtige.
Men jeg må bare konstatere at med den styreform vi har i København er en borgmesterpost nu engang er meget vigtig. Og den aftale der er indgået betyder, at vi med DF’s stemmer får en politisk platform at føre politik fra (med kun 5 mandater) og DF ingen har fået. Faktum er at DF også ville have fået de ekstra udvalgsposter eller sågar borgmesterposten, hvis de havde konstitueret sig med de konservative.
Nu har radikale en borgmesterpost, DF og Konservative har ingen og den borgerlige fløj står splittet i København.
- Om vi har givet kø på politikken - NEJ - er min vurdering, for der er ingen politik i denne aftale.
Jeg vil stadig bekæmpe DFs intolerante politik og tilbage er nu kun at trække i arbejdstøjet og bevise at det vi sagde i valgkampen, det mener vi – så nu skal der føres radikal politik og intolerancen, snæversynet og lukketheden skal begrænses.
Det er tid til at se fremad og jeg ser frem til arbejdet de næste år.
Monday, November 16, 2009
Bedre skoler med IT
Det Digitale Råd har en pointe. I alt for mange skoler er IT i undervisningen noget med PC'ere i kælderen, som en eller to af lærerne ved, hvordan skal bruges. I klasselokalerne er der ingen skærme og taster, men kridtstøv og gamle lasede læsebøger.
En ny undersøgelse viser, at under 15 procent af landets dansk- og matematiklærere i folkeskolen mener, at digitale medier er helt integreret i undervisningen. Og det til trods for at Folkeskoleloven siden 1993 har lagt op til, at it skal integreres i alle fag.
Det er skidt, for al pædagogisk forskning peger på at moderne IT-redskaber og undervisningsprogrammer kan forbedre undervisningen i alle folkeskolens fag og samtidigt styrke elevernes it-kompetencer, som de får hårdt brug for på fremtidens arbejdsmarked.
Samtidig kan IT-understøttet undervisning give væsentlige effektiviseringer, der frigør læreressourcer fx fra retning af opgaver. Ressourcer der kunne bruges til istandsættelse af nedslidte lokaler og uhumske toiletter eller øget fokus på det enkelte barns behov.
Som politiker i København mener jeg, at vi har et ansvar for at de københavnske folkeskoler kommer op i helt ny it-liga. Eleverne skal have farverige materialer og opgaver på pc, der taler, spiller og illustrerer med levende billeder frem for triste fotokopier og forældede bøger. Klasselokalerne skal have digitale tavler som kan trække alverdens fagligt indhold fra internettet, og som eleverne fra deres egen pc kan kaste deres egne tekster og billeder op på, og som kan hentes tilbage senere på pc’en under lektielæsningen.
Hertil kan vi udnytte positivt at elever kan bruge deres mobiltelefoner til at understøtte sproglæring med MP3 lydbøger; tage billeder af planter og dyr til biologitimen; støtte eleverne med GPS-baseret information, når de fx udforsker byens lokale historie.
It-understøttet undervisning vil også gøre eleverne mere trafiksikre på internettet, hvor nettets uendelige muligheder og ressourcer også stiller nye krav til vores børns evne til at håndtere stadigt mere avancerede programmer og information.
Men før der kan høstes, skal der sås. Der er brug for øgede investeringer i IT i skolerne. Det optimale vil være at hver elev fik sin egen lille lomme computer med trådløs forbindelse til internettet, skolens netværk, tavler mm. Dette er selvfølgelig ikke gratis. Men i dag bruges langt de fleste penge til læremidler til papir og bøger. Nogle af disse burde gå til digitale læremidler. For nylig kunne man læse, at Uruguay(!) som det første land i verden har indført én pc til alle elever i grundskolen, med trådløs internetopkobling. I Danmark er der i gennemsnit 4 elever per computer. Når Uruguay kan, kan vi også.
Sunday, November 15, 2009
Liberal Alliance skaber utryghed
Men de vil ikke pege på, hvor pengene reelt skal tages fra. Er det sundhedsplejerskerne, socialarbejderne og pædagogerne, der skal fyres?”, spørger Katrina Feilberg, radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
Simon Emil Ammitzbøll har i dag udtalt til P4: ”Vi kender det selv fra vores dagligdag: Hvis man f.eks. er på en gruppe på fem, så kan man sige: Hvis vi lige løber lidt hurtigere, så kunne vi godt nøjes med at være fire om det”.
Mener Simon Emil Ammitzbøll også, at det er de i forvejen fortravlede pædagoger og sosu-assistenter, der bare må løbe lidt hurtigere?
Katrina Feilberg, siger ”Jeg tror ikke, Simon Emil Ammitzbøll kender virkeligheden på de københavnske institutioner, som i forvejen er skåret ind til benet.”
Det vi har behov for, er ikke at mistænkeliggøre vores medarbejdere, og at sige at de skal løbe hurtigere, men derimod at vise dem tillid og give dem ordentlige arbejdsvilkår, og borgerne i København en ordentlig service”.
”Radikale Venstre vil som altid gerne se på, om der kan spares yderligere på de administrative udgifter i København. Men det fører ikke til andet end utryghed at sige, at vi skal spare et astronomisk beløb på 1,3 mia. uden at pege på, hvilke personalegrupper, det skal gå ud over,” siger Katrina Feilberg.
Allerede i budgettet for 2010 er der lagt såkaldte administrative besparelser ind for næsten 200 mio. kroner, men selv denne meget mindre besparelse betyder reelt også serviceforringelser på nogle institutioner. En besparelse, der er mere end 10 gange så vil have voldsomme konsekvenser for kommunens serviceniveau og skabe utryghed blandt kommunens personale.
Yderligere kommentarer: Katrina Feilberg, medlem af Borgerrepræsentationen, 60 10 10 18
Saturday, November 14, 2009
Radikale vil have ambitiøs kultur i København
”Vi vil arbejde for, at Københavns kulturliv får rammer, der matcher de udøvendes ambitioner. Vi skal simpelthen op i et højere gear”, siger Katrina Feilberg, som forklarer at bedre rammer for kunstnerne også betyder bedre forhold for det københavnske publikum. I dag vælger mange at bo i København netop på grund af kulturlivet. Det beriger os som borgere. Det får os til at tænke efter og se nye vinkler. Det skaber mulighed for ny mening. For Radikale Venstre gør det byen bedre, så mere kultur skaber mere København.! Radikale Venstre vil derfor arbejde for:
En rigtig åben scene i København for teatergrupperne. Den mangler efter at Kanonhallen blev overdraget til Teater Republique.
At København får en international kunsthal til samtidskunst.
Øge de frie midler: En styrkelse af vores kunstneriske fagudvalg i kommunen, hvor kunstnere kan søge om støtte til forskellige kulturelle projekter og ideer.
En kreativ vækstfond, der skal støtte kreative erhverv og kulturelle græsrødder. Fonden skal også kunne fungere som en kulturel taskforce, der kan hjælpe med det administrative og sikre projekternes bæredygtighed.
At styrke kunsten i det offentlige rum, så gader, pladser, gavle og fortove i højere grad bliver brugt til kulturelle udtryk. Og vi vil gerne tænke kreativt og invitere både billedkunstnere og andre med til festen.
At samle Københavns Kommunes tilbud for kreative fag for børn og unge skal og oprette en kunstskole.
En målrettet indsats for at leje tomme bygninger ud til kreative formål og styrke vilkårene for kreative iværksættere.
”Der er masser af ambitioner i det københavnske kulturliv. Radikale Venstre vil være lige så ambitiøse”, siger Katrina Feilberg, og fortsætter: ”Vi skal rumme det kendte, det sublime, men vi skal også turde satse på de skæve, de sprælske, dem vi ikke tror vi vil lege med. Og vi skal tillade eksperimenterne og ikke lege smagsdommere. Kunst må godt være politisk, selv om Pia K. ikke bryder sig om det. Den må godt være grim, selv om den for det meste er skøn. Bare den er god. Og hvornår den er det, vil vi lade andre om at bestemme. Det er ikke kommunens opgave.
Radikale Venstre har med andre ord en vision for Københavns kultur - en kulturpolitik. Det er mere end borgmesteren på området har. Når man som borger klikker ind på Pia Allerslevs hjemmeside for at se, om Venstres kulturborgmester har en vision, bliver man meget skuffet og noget forundret. Der står da noget om hendes politiske mærkesager – men ikke et ord om kultur!
Yderligere kommentarer: Kulturordfører Katrina Feilberg, 60 10 10 18
Monday, November 9, 2009
Radikal bevægelse skal sikre et sundere og gladere København
Radikal bevægelse skal sikre et sundere og gladere København
”Dø 2 år tidligere end i resten af landet. Det er den kedelige udsigt du har, hvis du bor i København. Oven i hatten kan du lægge, at der er 50 % chance for, at du er overvægtig. København er med andre ord et rigtig dumt sted at være, hvis du vil have et langt og godt liv”, lyder udmeldingen fra den radikale idrætsordfører Katrina Feilberg. Radikale Venstre i Købenahavn præsenterer i dag et forebyggelsesudspil, der skal vende den kedelige udvikling, og som blandt andet indeholder:
- Én times skoleidræt hver dag.
- Alle folkeskoler skal have en idræts- og sundhedskonsulent (en lærer der er efteruddannet inden for sundhed og idræt).
- Årlig konditest af alle skolebørn, som følges op af en individuel handleplan med råd og støtte om motions- og kosttilbud for den enkelte.
- Wildcard til ressourcesvage børn til idrætsforeninger (administreres af idrætskonsulenten).
- Brev, sms eller email til alle forældre til børn under 6 år, når det er ved at være tid til at deres barn skal til helbredsundersøgelse og vaccination hos egen læge.
- Sund og økologisk mad på alle idrætsanlæg og institutioner.
- Sikre cykel-skoleveje.
- Flere idrætsanlæg og -legepladser og flere grønne løberuter i byen
Om den store fokus på børn og unges sundhed fortæller Katrina Feilberg: ”Det usunde liv starter allerede som lille, hvor hovedstadens børn er mindre aktive end deres jævnaldrende andre steder. Mange er overvægtige og mange af de helt små kommer ikke engang til helbredsundersøgelser. Det er en kæmpe bombe under vores velfærdssystem, men ikke mindst er det usunde liv tit forbundet med store menneskelige omkostninger.
Den usunde levevis fra de tidligste år har en markant social slagside. Det er en slagside, som er svær at slippe siden hen, hvorfor der i udspillet også er særlig fokus på de udsatte og ressourcesvage børn.
Med udspillet her håber vi, at kunne give københavnerne rammerne om det gode liv. I sidste ende er det selvfølgelig den enkelte og forældrene, der skal tage et ansvar og sørge for at et barn kommer til helbredsundersøgelse og spiser sundt – men vi kan forhåbentlig hjælpe nogle på vej og gøre det lidt nemmere”, slutter Katrina Feilberg.
Monday, November 2, 2009
København skal være verdens bedste by til idræt og bevægelse.
Vi ved, at motion, bevægelse og idræt har positiv indflydelse på vores trivsel, helbred, børns indlæringsmuligheder, sygefravær og sociale adfærd og integration. Når vi dyrker idræt og bevæger os, bliver vi stærkere, sundere og gladere. Kroppen styrkes, og mentalt lærer vi at fokusere og gå efter et mål. Ofte knytter vi også nye bånd og bliver en del af et særligt fællesskab. Idrætten rummer således en lang række gode egenskaber, der kan udnyttes mere aktivt som svar på nogle af de udfordringer, vi aktuelt står med i København.
Som idrætsordfører i København har jeg den vision at gøre det tilgængeligt og attraktivt for alle at leve et aktivt liv – også ældre, handicappede og udsatte mennesker. Idrætsfaciliteterne skal være tidssvarende, og idræt skal integreres i skole, institutions- og arbejdsmiljøer og ikke mindst som en del af vores byrum både i det eksisterende bybillede, og når vi bygger nyt.
Det handler om at prioritere. Jeg tror ikke, pengene er givet bedst ud ved at tiltrække og afvikle alskens eliteidrætsbegivenheder. Og med al respekt for det netop afholdte IOC-topmøde, tvivler jeg på, at de massive millioninvesteringer er den bedste måde at få flere til at blive aktive på. Så glem alt om at vi skal have OL eller andre tilsvarende luftkasteller til byen. Nej, under mottoet ”Idræt for alle” er mit mål, at borgerne skal opleve København som verdens bedste by at dyrke idræt og bevæge sig i.
København har det rigtige udgangspunkt. For det første har vi allerede en stærk national og lokalpolitisk støtte til breddeidrætten og idrætsorganisationerne, og et i forvejen godt samarbejde mellem stat og kommune og de frivillige organisationer. For det andet er idrætsorganisationernes væsentlige bidrag til frivillighedsbaseret produktion af ”Human Capital” – læring, initiativ og ansvar – bredt anerkendt. Og endelig for det tredje er der herhjemme allerede i dag fokus på udvikling af faciliteter ud fra fritids-, sundheds-, regional- og lokalpolitiske perspektiver. Samtidig har vi en stærk foreningsidræt, en motionsinteresseret befolkning og nogle helt unikke vidensinstitutioner som Lokale- og Anlægsfonden, Idrættens Analyseinstitut Center for Idræt og Arkitektur, International Sport and Culture Association, Institut for Idræt m.fl..
Med det udgangspunkt kan vi blive en førende idrætsby med fokus på bredden. Det vil være godt for københavnerne. Og det vil kunne ”brande” København internationalt, fordi vi slår på noget, som er unikt for os og for Danmark – i stedet for at halse efter andre byer i forsøget på at tiltrække bekostelige eliteidrætsbegivenheder.
Men det kræver et aktivt tilvalg, og at vi handler derefter. Foruden udfordringerne ovenfor, så oplever byen i disse år befolkningstilvækst, vi får flere ældre, der kommer nye byområder til, og vi ser ændrede idrætsmønstre. Lad mig tage mig selv som eksempel. Jeg er 30 år, opvokset i Jylland og har to små børn. Gennem hele min barndom og ungdom dyrkede jeg idræt i foreningsregi. Flere gange om ugen og på fastlagte tidspunkter. Jeg fik masser af motion og deltog aktivt i foreningsmiljøet og fik masser af venner der. Men da jeg som 20-årig flyttede til København ændrede mine idrætsvaner sig. Idrætten blev ikke længere en integreret del af min tilværelse på bestemte tidspunkter, men blev et tilvalg, når det kunne passe ind. Derfor er de motionstilbud som tiltaler mig fx løb, cykling, rulleskøjter, svømning og fitness fordi det er fleksibelt. Som mor til to er behovet for foreningsidrætten dog igen blevet aktuelt, da man med små børn igen får lagt sin hverdag i skema.
Jeg er med andre ord er typisk eksempel for de undersøgelser, som viser, at færre unge og voksne Københavnere dyrker idræt i foreninger, mens flere dyrker uorganiseret og selvorganiseret idræt,. Det skaber nye forventninger til de københavnske idrætsfaciliteter og øger behovet for fleksibilitet og nytænkning.
Det er afgørende, at vi har nogle ordentlige faciliteter, hvor københavnerne kan dyrke deres idræt, men det er også nødvendigt med nytænkning af idrætsanlæggene, hvis byen skal være på forkant. Det er ikke nogen hemmelighed, at mængden af idrætsfaciliteter ikke modsvarer københavnernes store idrætsdeltagelse. Lokale- og Anlægsfonden nylige undersøgelse bekræfter dette, og selvom den igangværende renovering af de eksisterende anlæg giver området et stort løft, så vil der fortsat være behov for forbedringer.
Brugerpresset i dag er størst på de traditionelle idrætshaller. Derfor mener jeg, at der fremover ved byggeri af nye skoler skal bygges en idrætshal på minimum 2.000 m2 til afløsning for de traditionelle gymnastiksale. Men vi skal også have andre idrætsfaciliteter, som modsvarer tiden, som f.eks. specialanlæg. Specialanlæggene samler forskellige varianter af en idrætsgren og skaber en sammenhængskraft blandt de mange foreningers brugere. Det gør vi med ”Streetmekka”, hvor gadeidrætten er samlet indendørs, men det kunne også være et vandsportscenter ved havnen for kano og kajak. Eller et kampsportscenter eller et center for kvindeforetrukne idrætsgrene, som særligt kan imødekomme de mange piger, som danser eller dyrker yoga, pilates og gymnastik. Eller hvad med et vinterhavnebad med sauna og brusefaciliteter a la Helgoland på Amager. Det ville især appellere til byens ældre medborgere.
Foruden specialanlæggene er der også et behov for bevægelsesfaciliteter i lokalområdet. Især for børn og ældre har afstanden til faciliteten stor betydning. Jo kortere afstand, jo større benyttelsesgrad. Det er derfor vigtigt, at der findes lokale faciliteter, som kan tilgodese disse befolkningsgrupper. Dette kunne være en danseplads, bevægelsesaktive stier, en fodboldbane, små parker, vandidrætslegeplads eller en klatre- og parkourplads.
I København er vi efter international målestok langt fremme. Både i forhold til at engagere befolkningen i idræt og i forhold til at spotte og udvikle nye trends inden for idræt i storbyerne, men som det fremgår, står vi også foran udfordringer Vi skal også være bedre til at tænke idræt og bevægelse ind i byrummet, både når der bygges nyt, laves om og renoveres, så det bliver en naturlig del af vores hverdag. Det kan både ske i form af flere cykelstier, løberuter, lommeparker, simple træningsfaciliteter i parker, på tagene, ved busstoppesteder eller særlige ”cykelskoleveje”, hvor børn trygt kan cykle til skole.
På de københavnske arbejdspladser og institutioner skal der stilles cykler til rådighed. Pauser i arbejdet skal reserveres til bevægelse. Skolegårde og legepladser skal være bevægelsesudfordrende. Dette skal kombineres med at man i alle fremtidige kommunale byggerier skal tænke bevægelse i ind i byggeriet på lige fod med fx miljø-godkendelser.
I folkeskolen og børneinstitutioner skal børn have motion hver dag, og på plejehjem skal de ældre tilbydes det hver dag. Kommunale institutioner skal have en idræts- og sundhedskonsulent, som kan motivere til mere motion. I udsatte boligområder skal der laves idrætsrelaterede aktiviteter for beboerne, og vi skal inkludere fx idrætskonsulenter i det opsøgende arbejde. Socialt svage børn skal tilbydes et billigt eller gratis medlemskab af en idrætsforening, og der skal laves flere partnerskaber mellem kommunen og idrætsforeninger målrettet bestemte grupper.
Der er nok at tage fat på. Heldigvis findes løsningerne, og vi har et stærkt udgangspunkt. Men det kræver, at vi tør satse og bruge vores viden om københavnernes behov og idrætsmønstre til at målrette vores indsats.
Katrina Feilberg 2. november 2009