Vi radikale på rådhuset har lanceret en plan for, hvordan bandekrigen kan stoppes.
København er en fantastisk by, men også vi står med nogle af de problemer, som man kender fra andre storbyer. Kriminalitet og uro har i nogle boligområder store konsekvenser for beboernes tryghed og daglige trivsel. Den aktuelle bandekonflikt har gjort situationen endnu mere akut. Det vil vi ikke acceptere – ikke i vores by!
Sager vedrørende skyderier er politisager, og fra kommunens side er der reelt ikke så meget at gøre, når først pistolerne knalder. Men kommunen har ansvaret for forebyggelsesindsatsen, og hvor politiet kun har viden om den aktuelle situation, så skal man længere ned i detaljerne for at kunne tilrettelægge en effektiv forebyggende indsats. Den viden har kommunen. Vi har i Danmark rigtigt gode erfaringer med at løfte udsatte grupper gennem sociale tiltag, og det spor skal vi holde fast i og tro på. Strengere straffe og mere politi gør det ikke alene, men er symptombehandling og ofte et udtryk for ren symbolpolitik. Problemerne skal løses gennem sociale tiltag og en helhedsorienteret indsats. For det er som oftest kaotiske familieforhold, manglende eller ingen uddannelse og uhensigtsmæssige sociale netværk, der bærer en stor del af skylden for unge, som kommer ud i hård kriminalitet.
Der bliver i dag gjort et stort og godt forebyggende arbejde i København, men arbejdet skal prioriteres højere og være mere målrettet. I dag bruger Københavns Kommune ca. 200 mil. kr. årligt på kriminalpræventivt arbejde. Det radikale venstre ønsker at tilføre yderligere 100 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres igennem effektivisering af kommunes administration.
Det Radikale Venstre ønsker:
Nærpolitistationer i alle bydele. Der skal holdes åbent døgnet rundt, hvis det er nødvendigt. Bandemedlemmerne og andre uroskabende unge skal forstå, at det er politiet der bestemmer og ikke dem.
En udvidet opsøgende indsats på gadeplan, med medarbejdere fra kommunen på hvert gadehjørne i udsatte bydele og weekendåbne klubber til de unge.
En kampagne for politiets bande – hotline, som kun ganske få kender til. Desuden skal politiet kunne give dusør for tip, der fører til banderelaterede anholdelser.
Kommunen skal inden for 24 timer kunne etablere mægling mellem bander.
Politiet skal stresse bandelederne og rockerne via mere overvågning og flere afhøringer.
Børn der i 1-klasse udviser antisocial adfærd skal modtage hjemmebesøg.
Den nuværende ordning med socialrådgivere på skolerne skal udvides fra 25 til 50 skoler.
Udvidelsen af Den Korte Snor
Alle unge i København, der udviser antisocial adfærd skal identificeres af kommunes Taskforce og hjælpes tilbage på sporet, i samarbejde med skolen. Der skal ikke ventes til den unge har begået en kriminel handling.
Ulovligt fravær i folkeskolen skal følges op med det samme af skoleledelsen.
Forældre til børn der udviser antisocial adfærd og som gentagende gange ikke kommer til forældremøder, skal opsøges i hjemmet.
Hotline til kommunes Taskforce, hvor borgere kan ringe ind og indberette om grupper af unge, der udviser begyndende antisocial adfærd og uro i de forskellige bydele.
Tilbud om fritidsjob til alle unge, der udviser antisocial adfærd i København, f.eks. medborgerhuse.
Udvidelse af Hotspot - ordningen som kendes fra Valby, til også at gælde Nørrebro, Tingbjerg, Christianshavn og Amager
Lokale belysningsprojekter, som gennem opsætning og omlægning af gadebelysning skaber øget synlighed og øget tryghed og sikkerhed. Dette gælder både på veje og fortove, mindre passager og stier mellem husene, trappenedgange, busstoppesteder, stationer m.m.
Wednesday, September 16, 2009
Mit Nørrebro er grønt.
Nørrebro halter bagefter. Især når det gælder rekreative områder, som grønne oaser, små parker, fodboldbaner og andre idrætsfaciliteter, er der tit langt imellem dem. Og det i en bydel, hvor indbyggerne i den grad lever livet ude. Det har stor betydning for vores sundhed og vores trivsel, og derfor mener jeg også, at vi skal se på, hvor der kan skabes nogle flere grønne ”lommer” i byen, plantes nogle flere træer og skabes nogle flere idrætsanlæg eller små parker, der giver mulighed for bevægelse, leg eller bare sidde og slappe af.
Der kunne f.eks. plantes træer langs Nørrebrogade. Parkeringspladsen ved Stengade og Baggesensgade eller hjørnet Hillerødgade/Lundtoftegade kan laves om til en lille park, eller der kan placeres en midlertidig fodboldbane på DSB-arealet ved Mjølnerparken og Hans Tavsens Park. Der er så mange muligheder.
Mit mål er, at ingen Københavnerne skal have mere end 15 minutters gang til en park, en strand, et havnebad eller et naturområde. Afstanden til et "grønt" eller "blåt" tilbud i byens rekreative områder er ofte afgørende for om vi som beboere eller gæster i byen bruger dem – men tilbuddene skal selvfølgelig være der.
Af Katrina Feilberg, Medlem af Kbh’s Borgerrepræsentation, kultur- og idrætsordfører (RV)
Der kunne f.eks. plantes træer langs Nørrebrogade. Parkeringspladsen ved Stengade og Baggesensgade eller hjørnet Hillerødgade/Lundtoftegade kan laves om til en lille park, eller der kan placeres en midlertidig fodboldbane på DSB-arealet ved Mjølnerparken og Hans Tavsens Park. Der er så mange muligheder.
Mit mål er, at ingen Københavnerne skal have mere end 15 minutters gang til en park, en strand, et havnebad eller et naturområde. Afstanden til et "grønt" eller "blåt" tilbud i byens rekreative områder er ofte afgørende for om vi som beboere eller gæster i byen bruger dem – men tilbuddene skal selvfølgelig være der.
Af Katrina Feilberg, Medlem af Kbh’s Borgerrepræsentation, kultur- og idrætsordfører (RV)
Friday, September 11, 2009
København skal være Europas bedste kommune at dyrke idræt i
Kulturministeriet og Nordea-fonden har oprettet en pulje på 20 mio. kr. til kommuner, der vil satse på breddeidrætten. På radikalt initiativ vil København lægge billet ind på en del af beløbet.
I breddeidrætsudvalgets rapport fra tidligere i år blev givet 42 konkrete forslag til, hvordan befolkningens muligheder for at deltage i idræt i det daglige kunne forbedres. Dem kan København bruge, mener den radikale kulturordfører Katrina Feilberg, hvis forslag om, at kommunen skal søge puljen om penge i morgen bliver godkendt i Kultur- Fritidsudvalget.
”Idræt gør os stærkere, sundere og gladere, og derfor skal idræt også være tilgængeligt for alle på alle niveauer i København. Jeg har ikke ambitioner om, at vi skal have OL eller andre luftkasteller til byen. Nej, min vision er, at København bliver Europas by for breddeidræt nr. 1”, siger Katrina Feilberg, der derfor også hilser den nye pulje velkommen.
Breddeidræt har traditionelt stået stærkt i Danmark. Også i København, hvor idræt og bevægelse tænkes med i byplanlægningen, i sundhedsforebyggelse og hvor den uorganiserede idræt de seneste år, senest i Ørestaden, har været i fokus. Men skal breddeidrætten gøres til et unikt københavnsk styrkepunkt, kræver det, at vi politisk vil satse og opruste. Målet er, at København bliver en by, hvor sundhed og livskvalitet bliver et naturligt og attraktivt tilvalg, hvad enten du kommer på besøg eller bor her.
”Vi skal selvfølgelig ikke pine og død tvinge nogle ud og svede, men folk skal have muligheden. Det skal gøres nemmere og mere attraktivt for unge, ældre, handicappede at leve et liv med bevægelse og motion”, fortsætter Katrina Feilberg, som specielt finder breddeidrætsudvalgets forslag i forhold til byplanlægning interessante
I breddeidrætsudvalgets rapport fra tidligere i år blev givet 42 konkrete forslag til, hvordan befolkningens muligheder for at deltage i idræt i det daglige kunne forbedres. Dem kan København bruge, mener den radikale kulturordfører Katrina Feilberg, hvis forslag om, at kommunen skal søge puljen om penge i morgen bliver godkendt i Kultur- Fritidsudvalget.
”Idræt gør os stærkere, sundere og gladere, og derfor skal idræt også være tilgængeligt for alle på alle niveauer i København. Jeg har ikke ambitioner om, at vi skal have OL eller andre luftkasteller til byen. Nej, min vision er, at København bliver Europas by for breddeidræt nr. 1”, siger Katrina Feilberg, der derfor også hilser den nye pulje velkommen.
Breddeidræt har traditionelt stået stærkt i Danmark. Også i København, hvor idræt og bevægelse tænkes med i byplanlægningen, i sundhedsforebyggelse og hvor den uorganiserede idræt de seneste år, senest i Ørestaden, har været i fokus. Men skal breddeidrætten gøres til et unikt københavnsk styrkepunkt, kræver det, at vi politisk vil satse og opruste. Målet er, at København bliver en by, hvor sundhed og livskvalitet bliver et naturligt og attraktivt tilvalg, hvad enten du kommer på besøg eller bor her.
”Vi skal selvfølgelig ikke pine og død tvinge nogle ud og svede, men folk skal have muligheden. Det skal gøres nemmere og mere attraktivt for unge, ældre, handicappede at leve et liv med bevægelse og motion”, fortsætter Katrina Feilberg, som specielt finder breddeidrætsudvalgets forslag i forhold til byplanlægning interessante
Subscribe to:
Posts (Atom)