I dag dør københavnerne omkring 2 år tidligere end gennemsnitsdanskeren. Næsten halvdelen af københavnerne er moderat eller svært overvægtige, og sygefraværet ligger højt i kommunen. Og det usunde liv starter allerede som lille. Københavnske børn er mindre aktive – og mere overvægtige end deres jævnaldrende i andre byer
Det er en udvikling, som vi i det radikale venstre tager alvorligt. Og i vores optik kan forebyggelse altid betale sig. Og helst med en så tidlig indsats som mulig.
Derfor ser vi også frem til, at vi skal til at udarbejde en ny sundhedspolitik i efterået.
I Det radikale Venstre har vi en ambition om at København skal være verdens bedste innovationsby.
I Verdens bedste innovationsby skal Københavns Kommune være førende inden for nye digitale løsninger. Smart velfærdsteknologi kan nemlig blive fremtiden vækstmotor. Og løse mange af udfordringer vi – her i København også står overfor – med arbejdskraftmangel, udgiftsstigning inden for sundheds- og omsorgsområdet, flere kronikere mv.
Så sendt som i dag – har mandag morgen et tema om velfærdsteknologi – og konklusionen er klar en satsning på nye teknologiske løsninger kan afbøde en del de udfordringer, som jeg netop har nævnt med arbejdskraftmangel og flere kronikere.
Og så vil jeg også godt sige et par ord om medarbejder – og medarbejdertrivsel i sundhed og omsorgsforvaltningen. For der er ingen tvivl om at den mediestorm – og beskyldninger, som hjemmeplejen – over en kam – var udsat for henover sommeren IKKE er noget der fremmer medarbejdertrivslen.
I forvejen har ansatte i SUF et højt sygefravær – og det vil vi gerne være med til at sætte fokus på. Med fokus på bedre ledelse, tillid og anerkendelse af det fantastiske arbejde de foretager hver dag.
Sidst men ikke mindst … så mener vi det er tid til at ryste posen og se om vi ikke kan organisere os på en lidt smartere måde. Så vidt jeg er blevet informeret er København den eneste kommune, der har to helt adskilte administrationer og systemer af vores hjemmepleje og visitering og genoptræning. For borgere over og under 65. Det giver ikke mening. Hvorfor er det at en københavner, som brækker benet og skal have hjemmehjælp i en periode - bliver vurderet på alder, frem for diagnose ;-) Vi må samle kræfterne.
Monday, September 6, 2010
Subscribe to:
Posts (Atom)