Monday, November 12, 2012

NY SKØJTEHAL TIL ØRESTAD

 

De københavnske skøjtere har levet en omtumlet tilværelse de sidste år, men nu er der heldigvis lys for enden af tunnelen. En skøjtehal i Ørestad er endelig på vej. Kommunens Kultur-og Fritidsudvalget gav hallen det blå stempel på møde i udvalget 11. oktober - et stort skridt på vejen. Med beslutningen sikrer vi først og fremmest, at ingen skøjtere står uden is, heller ikke i Ørestad, og vi sikrer at der stadig er fart på byudviklingen i Københavns nye bydel. Der er kommet meget til i Ørestad de sidste år, men vi skylder fortsat at have fokus på den fortsatte udvikling, for en ny bydel er længe undervejs - rigtig længe. Der er også grund til at glæde sig over beslutningen, fordi det bliver det første OPP-projekt i København - " Offentligt-Privat Partnerskab".

Dvs., at private bygger, driver, og vedligeholder skøjtebanen i 30, og så lejer kommunen sig ind. OPP betyder først og fremmest, at der kan blive plads til projekter, som ellers kunne have det svært, hvis kommunen alene skulle stå for det. Og så betyder det, at der bliver tænkt mere innovativt, totaløkonomisk i projektfasen og under anlæggelsen, og vi er sikret en høj vedligeholdelsesstandard mange år frem i tiden. Det er længe været et stort radikalt ønske, at vi også her i hovedstaden også fik øjnene op for gevinsterne ved offentligt-privat samarbejde.

Det er endelig lykkes.

Bragt i Ørestad avis den 27. oktober 2012

No comments: