Udfordringsretten er nødvendig

Idéen med den såkaldte udfordringsret er både rigtig og god. For det betyder, at kommunerne har fået mulighed for at komme med forslag til regelforenkling og til at udfordre de regler og den regulering, som er trukket ned over kommunerne i de sidste årtier.

Afbureaukratisering og større kommunalt ledelsesrum er vejen til lokal selvbestemmelse og bedre og billigere offentlig service. Det er gammel vin i Radikale Venstres bagkatalog. Vi foreslog allerede i 2007 en tillidsreform, som skulle sætte den offentlige sektor fri, så vi kan kun være tilfredse med, at såvel den forrige som nuværende regering har taget tråden op.

Og vi kan i Københavns Kommune også kun være tilfredse med, at vi p.t. har fået positivt svar på 40 procent af vores ansøgninger om at kunne regelforenkle vores kommunale dagligdag.

Det drejer sig blandt andet om, at vi ikke i kommunen længere behøver at godkende hver evig eneste nedtagning og opsætning af ikke-bærende skillevægge i almene boliger, men nu kan udstede en generel godkendelse.

Et andet eksempel er, at København har fået tilladelse til at se på, hvordan skolernes indrapportering til staten kan forenkles, for det er noget, der i dag bruges (alt for) meget tid på.

Så det går den rigtige vej. Men der skal i samme åndedrag herfra også lyde en opfordring til, at vi ikke lader det stoppe med de små skridt. For potentialet for forenkling er her efter et tiår med et New Public Manegement-regime næsten uudtømmeligt.

Og det er en afgørende forudsætning for bedre og billigere service, at kommunerne får lov til at koncentrere sig om deres arbejde i stedet for at bruge unødige ressourcer på kontrol og bureaukrati. Det er derfor positivt at se, at udfordringsretten tages alvorligt af såvel regering som kommuner. Det skulle gerne fortsætte

Bragt den 4. september 2012 i Danske Kommuner