Så er Københavns budget for 2008 vedtaget! Selv om der har været rigtig mange protester og skriverier om nedskæringerne på børneområdet, så synes jeg nu, at det faktisk er et ganske godt budget som er blevet vedtaget.
Der er nemlig sat penge af til en række nyinvesteringer og projekter med "fremtid" i, hvilket jeg personligt er meget glad for. Først og fremmest blev en stor del af de forventede besparelse på børneområdet taget af bordet igen - og så er der afsat mere end ½ millard kroner til tre nye skoler og renovering og vedligehold af de eksisterende.
På miljøområdet er der blevet afsat 16 mio til en klima-indsats og 12 mio til en forstærket miljøindsats. Der er også afsat mere end 32 mio kroner til genopretning af vejene i København. De er ekstrem nedslidte og trænger til et løft.
På "mit" område dvs. kultur- og idrætsområdet er der også grund til glæde. Der er blevet afsat 100 mio kroner til at færdiggøre Bellahøj og Valby svømmehal. Endvidere fik vi sat penge af til akitektkonkurrence for et musiktorv på Amager og kulturhus på ydre Nørrebro.
Streetmekkaet på Bavnehøj bliver nu også en realitet og Outgames udvides med konceptet "outcities".
Alt i alt et rigtig godt forlig, som jeg tror vil komme mange københavnere til gode.
Friday, September 21, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment