I går skulle danskerne have nogle flere børn. Tre hvis det stod til familie-og forbrugerministeren. Og i dag kan man så læse, at Dansk Folkeparti ønsker at unge lærer at være mere afholdende. Hvad sker der?.....
Det er dog den værste gang "dyne-løfte-politik" regeringen sammen med sit støtteparti har gang i.
Jeg finder det fuldstændig formynderisk og meget langt fra en såkaldt liberal regering at udtale sig om folks privatliv på den måde.
Jeg kunne forstå, hvis især Carina Christensens udtalelser var blevet fulgt op af bedre vilkår til børnefamilierne i form af fx ret til pension til kvinder under barsel og mere barselsorlov til mændene. Men nej.
Det værste er dog, at denne ide om de tre børn, jo ikke gælder alle slags familier. Indvandrerfamilierne ønsker regeringen og støttepartiet jo ikke får flere børn. DF fandt jo ud af, at det typisk var indvandrerfamilier der fik mere end tre børn - og hvordan kunne man straffe dem? Ved at fjerne børnechecken ved barn nr. 4.
Endvidere kan homoseksuelle gifte par heller ikke adoptere, og snart tilbagerulles retten til kunstig befrugtning for enlige og lesbiske også. Så det er heller ikke dem, som man ønsker får flere børn.
Tilbage er - at det kun er sådan nogle som mig - en "pæredansk - kvinde, som lever i et heteroseksuelt forhold" - som skal sikre Danmarks fremtid.
Sikke dog en kedelig og formynderisk politik.
Thursday, March 8, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment