Tuesday, August 28, 2007

Fair-Trade festival

Lørdag aften var jeg forbi Fair-Trade festivalen i Fælledparken. Festivalen var arrangeret af Mellemfolkeligt samvirke og havde til formål at sætte fokus på fair-trade handel i verden.
Jeg støtter fuldt ud de virksomheder som arbejder for fair-trade - og jeg mener også at man sagtens kunne gøre noget politisk for at hjælpe en mere fair handel på vej. Fx toldmurer og kunstige prisfastsættelser er med til at udelukke udviklingslandene fra de europæiske markeder.

Endvidere er det nødvendigt at vi fremmer en miljøvenlig og bæredygtig produktion i udviklingslandene!

Jeg synes det er enormt positivt at virksomheder som Danisco er hoppet med på "fair-trade-bølgen" og i dag sælger "Max Havelaar" sukker. Det er nødvendigt at alle tager ansvar for en mere fri og fair handel i verden

Sunday, August 26, 2007

Afrika - tur-retur


Fredag kom jeg hjem fra en lille "sviptur" til Durban i Afrika. Anledningen var at jeg deltog i en international informations- og bibliotekskonference kaldet "IFLA". Selv om opholdet i Durban var kort - var det endog meget udbytterigt. Jeg fik hørt mange interessante oplæg.Et om blandt andet HIV/AIDS problematikken i Afrika, og hvordan manglen på den rigtige information til de udsatte er det allerstørste problem. Jeg fik også hørt et oplæg om, hvordan biblioteker blandt i USA og Caribien i langt større grad benytter sig af moderne marketings- og branding strategier samt private fonde til at finansiere nye tiltag!


Bibliotekerne er et af de områder som jeg virkelig mener, vi bør give et løft og fører ind i det 2100 århundrede ...


Der blev også mulighed for en lokal guided tur gennem en række townships i Durban. Her fik jeg et skræmmende men interessant indblik i, hvordan Apartheid har styret og til dels stadig styre de sorte og hvides liv! Bydelene var stadig meget opdelt og mange kamper foregår stadig. Fx kæmper efterkommere af folk fra Zazibar, som kom til Durban som slaver i 1800-tallet, stadig med regeringen om at få deres jord tilbage, som blev taget fra dem efter Apartheids indførelse.


Desværre er kriminaliteten meget høj i Durban, så det er umuligt at bevæge sig frit rundt. Det betød at vi var tvunget til at tage taxa alle steder hen - hvilket ødelægger lidt af helhedsindtrykket af byen. Men generelt var det et rigtig spændende besøg, og jeg er ikke færdig med Sydafrika ;-)

Saturday, August 18, 2007


Var i dag forbi Rådhuspladsen til endnu et "street-arrangement". Denne gang var det GAM3's årlige streetbasket turnering, som blev afviklet på byens mest centrale plads.
Det er en fornøjelse at se gadens pladser blive brugt til idrætsformål. Jeg mener det er den vej vi skal gå. Åbne byen op for flere aktiviteter og midlertidige sports- og idrætsbegivenheder. Det åbner byen op og gør det levende og dynamisk.
Du kan evt. læse mere om GAM3 på www.gam3.dk

Saturday, August 4, 2007

IT-generationen

IT-bølgen web.2.0. er over mig.

Alle tendenser viser at i de kommende år vil internetbaserede kommunikationsformer vinde mere og mere frem. Det gælder også for politikere. Dialog med vælgere og borgere sker mere og mere i cyperspace - både mellem valg og op til et valg.

I Det Radikale Venstre er vi helt klart det førende parti på IT-området med webbaserede kommunikation gennem fx myspace, youtube, facebook, direkte live-transmitteringer fra møder.

Jeg har også selv taget konsekvensen - først med oprettelsen af min hjemmeside; katrinafeilberg.dk, herefter med denne blog og senest med en profil på facebook.com