Nørrebro

Som politiker i København og som beboer på i København - så er afslutningen på ungdomshus-affæren dybt ulykkelig. Først og fremmest er det tragisk at Nørrebro skal tages som gidsler i denne konflikt.

For mig, der også aktivt har været med i forhandlingerne for, at der blev fundet en "nøgle-til-nøgle" løsning er det også et stort antiklimaks. Efter 8 måneders forhandlinger fandt vi endelig en løsning med Stevnsgade 34 -som de unge sagde god for, som Fonden sagde ja til at købe og som vi sagde ja til at sælge. Og jeg kan ikke sige det mange gange nok. Der blev fundet en politisk løsning - men de unge sagde nej, fordi de ville have huset foræret. Derfor bliver jeg også provokeret, når de unge og forældre siger at "det er politikernes skyld" og "nu må politikerne gøre noget".

Og hvorfor så ikke bare "forære" de unge et nyt hus. Fordi: - Et nyt ungdomshus ville på denne måde blive et kommunalt hus. Og på de vilkår som de unge ønsker der skal drives ungdomshus - uden tilsyn og uden "regler" - ja, så kan kommunen simpelthen ikke have et ungdomshus. Vi har et ansvar for vores ejendomme og hvad der sker i dem.
Derfor var fondsløsningen oplagt - kommunen solgte til Fonden, som så overgav brugsretten til de unge og de kunne have det i fred uden kommunens indblanding.

Når det så er sagt, så vil jeg lige sige et par ord om mediernes rolle i urolighederne på Nørrebro de seneste dage. De er simpelthen med til at piske en stemning op - og jeg synes, de agerer mere som budbringere med informationer for de unge end som kritiske journalister, der bringer nyheder. I dag (indtil videre) er der reelt ikke sket noget på Nørrebro, men alle tv-stationer har transmiteret derfra live hele dagen med mange journalister uden at der er sket noget. Det forstår jeg ikke!