Saturday, March 24, 2007

Hektisk uge

Det har været en travl uge med megen mødeaktivitet og arbejde! Mandag lagde jeg ud med et møde omkring en nyt vandkulturhus i Valby. Vi har besluttet at der skal bygges et vandkulturhus i Valby - og jeg sidder så med i "bedømmelseskomiteen", som skal vurdere det tilbud, som er givet fra en entrepreneur på at bygge vandkulturhuset. Desværre ser det ikke ud til at kunne hænge sammen økonomisk i forhold til de krav vi har, så det kan være vi må udskyde hele projektet -indtil det bliver mere attraktivt at bygge svømmehaller og flere dermed har lyst til at give bud.

Tirsdag var der møde i Folkeoplysningsudvalget! Her besluttede vi bla. at igangsætte en stor undersøgelse om "best practise" i integrationsarbejde i idrætsforeningerne. Resultaterne skulle gerne give andre idrætsforeninger, der ønsker at lave integrationsarbejde nogle konkrete værktøjer.
Om eftermiddagen gav jeg interview til to specialestuderende om "områdefornyelse" og om aftenen var jeg til "strategimøde" sammen med mine kollegaer fra S og SF.

Ugen blev sluttet af med møde i Kultur- og fritidsudvalget efterfulgt af et to-dages "budgetseminar for Kultur- og fritidsområdet. Den store beslutning, der blev truffet her, var udmøntningen af hele renoveringsefterslæbet. I de kommende år renoverer vi nu idrætsanlæg i København for 250 mio kroner.
Det er stort.... Men også særdeles tiltrængt!

No comments: