Friday, September 21, 2007

Så er Københavns budget for 2008 vedtaget!

Så er Københavns budget for 2008 vedtaget! Selv om der har været rigtig mange protester og skriverier om nedskæringerne på børneområdet, så synes jeg nu, at det faktisk er et ganske godt budget som er blevet vedtaget.

Der er nemlig sat penge af til en række nyinvesteringer og projekter med "fremtid" i, hvilket jeg personligt er meget glad for. Først og fremmest blev en stor del af de forventede besparelse på børneområdet taget af bordet igen - og så er der afsat mere end ½ millard kroner til tre nye skoler og renovering og vedligehold af de eksisterende.

På miljøområdet er der blevet afsat 16 mio til en klima-indsats og 12 mio til en forstærket miljøindsats. Der er også afsat mere end 32 mio kroner til genopretning af vejene i København. De er ekstrem nedslidte og trænger til et løft.

På "mit" område dvs. kultur- og idrætsområdet er der også grund til glæde. Der er blevet afsat 100 mio kroner til at færdiggøre Bellahøj og Valby svømmehal. Endvidere fik vi sat penge af til akitektkonkurrence for et musiktorv på Amager og kulturhus på ydre Nørrebro.

Streetmekkaet på Bavnehøj bliver nu også en realitet og Outgames udvides med konceptet "outcities".

Alt i alt et rigtig godt forlig, som jeg tror vil komme mange københavnere til gode.

Tuesday, September 11, 2007

Budgettale 2007


Budgettale til Borgerrepræsentationen

(Det talte ord gælder).

Idrætsprojekter
For nogle år siden – blev investeringsplanen for de ualmindelig nedslidte idrætsanlæg vi har her i København igangsat. Det var en plan som Det Radikale Venstre i den grad støttede og støtter. Vi er meget glade for at renoveringen af vores idrætsanlæg nu er sat i system, så vi forhåbentlig om nogle år kan bryste os af at have idrætsanlæg, som er det 2100 århundrede værdig. Det gælder også på Østerbro, hvor vi står overfor et kæmpe løft med ny skøjtehal og atletikstadion i verdensklasse.

Men det skal ikke kun være de etablerede idrætsanlæg der skal fungere. Vi skal tænke videre end det. Vi skal som by - være med til at sætte bevægelse og idræt på endnu mere på dagsordenen på nye og fleksible måder.

Især når vi taler byrum og streetkultur.

Udsigten til et street-mekka på Bavnehøj er et af de projekter, hvor vi kan udbygge vores idrætsfaciliteter på en moderne og mere fleksibel måde. Mange unge fravælger i dag den etablerede idræt – ikke fordi de stopper med at være aktive – men fordi de er aktive uden for foreningsverdenen – på gadeplan og i den uorganiserede idræt. Projekter som streetmekka, hvor vi løfter de udendørs streetaktiviteter indendørs, når det bliver for koldt og vådt i de københavnske gader – støtter vi varmt og jeg glæder mig allerede til at se det blive taget i brug. Jeg tror vi rammer en stor målgruppe.


Biblioteksområdet
Før sommeren kuldsejlede ideen om en ny struktur på biblioteksområdet, før vi overhovedet var kommet i gang med at diskutere, hvad det var vi egentlig ville med bibliotekerne i fremtiden.

Da det kom ud til offentligheden, at der herinde på Rådhuset var blevet foreslået, at et eller flere af bibliotekerne måske måtte lide den torn at blive lukket – trak blandt socialdemokraterne i nødbremsen og meldte ud at de ikke ønskede et eneste bibliotek lukket.

I Det Radikale Venstre fandt vi dette drønærgerligt – da der er brug for at en gennemgribende reform af hele biblioteksstrukturen i København. Og vi er ikke bange for at lukke et bibliotek eller to, hvis det er det der skal til – så vi kan få et meget mere moderne og luksuriøst biblioteksvæsen.

Vi kan ikke være tjent med at mange biblioteker i København lyser langt væk af slitage – med gamle støvede reoler og gråt linoleum på gulvet, og gamle langsommere PC'er som vi ikke kan være bekendt. Ja, mange af vores biblioteker ligner mere noget fra en kommunal institution fra 70’erne end et moderne videns- og aktivitetsforum i det 2100 århundrede.
Derfor er der ingen tvivl om, at vi i øjeblikket står ved en korsvej, hvor vi bliver nød til at vælge, hvilken vej de københavnske biblioteker i de kommende år skal gå. For Det Radikale Venstre er der ingen tvivl – vi væger udviklingsvejen – frem for afviklingsvejen.

Hovedoverlæggende for udviklingsvejen skal dog stadig være baseret på en ”kongstanke” om at bibliotekerne skal være ”alle – mands- eje”, og hvor bogudlån stadig udgør hovedaktiviteten.

Men bibliotekerne skal leve op til en moderne standard. Bibliotekerne skal i de kommende år – løftes op i en helt ny liga. Den fysiske del skal simpelthen løftes.
Og så skal de fremmeste IT-løsninger og elektroniske services integreres i et langt større omfang på alle kommunens biblioteker.

Derfor er vi klar til, at vi nu laver en langsigtet prioriteringsplan for vores biblioteker og sætter penge af til formålet.

Vi har en stor opgave at løfte her. I Det Radikale Venstre peger vi på – at en af måderne at løfte bibliotekerne ind i fremtiden er at sammentænke dem med enten kulturhusene eller skolebibliotekerne i de enkelte lokalområder. Så der skabes synergier og vi får kulturelle vækstcentre i hver bydel, som giver genlyd i hele byen.

Med et stærk kulturelt biblioteksfora i hver bydel kommer vi heller ikke uden om at der mangler et bibliotek i Ørestad. I Det Radikale Venstre finder vi at dette har høj prioritet. Konkret forestiller vi os, at man i planlægningsarbejdet med den nye folkeskole eller i forbindelse med gymnasiet snarest får indtænkt planerne om et nyt bibliotek. Derfor vil vi også gerne sætte penge af til dette i år.


Kulturprojekter mm
Herudover er der en række andre projekter som Det Radikale Venstre gerne ser prioriteret i forbindelse med dette års budgetforhandlinger.

Det gælder overliggeren til Outgames – Outcities – som er den del af Outgames, som gerne skulle få begivenheden forankret hos københavnerne med projekter og aktiviteter på gadeplan og gennem et flerby-samarbejde.

Det gælder styrkelse af det internationale kultursamarbejde. I Det Radikale Venstre mener vi at København fortsat skal have fokus på det internationale. Derfor foreslår vi også, at vi sætter penge af til at styrke vores samarbejde med andre hovedstæder. Vi tror på at vi stadig kan lære meget af andre hovedstæder, når det gælder udviklingen af kunst og kulturprojekter – samtidig med at vi også mener, at vi har noget at tilbyde.

Og så ikke mindst er der to ting, som jeg mener vi også bør prioritere på kultur- og fritidsområdet.

I dag er puljestrukturen meget opdelt på kultur og fritidsområdet. Vi giver adskilt til kunst, teater og kulturprojekter – og adskilt til idræts – og foreningsformål.

Men idræt og kultur smelter mere og mere sammen og mange laver projekter, som ikke kun kan karakteriseres som værende kunst eller idræt. Et eksempel kunne være Copenhagen Ice theatre eller Airplay – projektet i ravnsborggade, hvor lyskunst vises samtidig med at børn spiller bold. Jeg så gerne at vi på forsøgsbasis oprettede en ny pulje – evt. under udviklingspuljen til integrerede idræts- og kunstprojekter.

Og ikke mindst at vi sikre en bevarelse af børnekulturhuset Sokkelundlille, som ligger i en bydel, hvor vi har meget få aktiviteter for børn og etniske danskere. I Det Radikale Venstre finder vi det dumt at lukke et sted, som er velfungerende og som tjener et stort formål i lokalområdet. Om det så fortsat skal ligge under Socialforvaltningen kan bør diskuteres. Det Radikale Venstre finder at Sokkelundlille fortjener at få status som et kultur- og integrationshus og derfor enten bør ligge under KFU eller Integrationsudvalget.

Det Radikale Venstre glæder vi os til de kommende måneders budgetforhandlinger. Vi tror at der er grobund for en bred politisk aftale, som tilgodeser ønskerne inden for kultur- og fritidsområdet.