Sunday, February 27, 2011

Dans på toppen af Nordvest

Af Katrina Feilberg, kultur- og fritidsordfører i BR (RV)

En venlig tanke til Klaus Bondam som i sidste valgperiode fostrede den radikale idé, at Bispebjerg Kapel skulle omdannes til et dansehus for det entusiastiske og kreative dansemiljø, som findes i Nordvest. På sidste torsdags møde i Borgerrepræsentationen fik forslaget endelig grønt lys. Der blev bevilget næsten 40 mio. kr. til projektet, som skal gøre Nordvest til hjemsted for en københavnsk danse-og bevægelsesscene, der kan spille op mod internationale dansescener.

En venlig tanke selvfølgelig også til Nordea-fonden og Lokale- og Anlægsfonden uden hvis støtte, vi ikke vil kunne stå med et nyt danse- og bevægelses allerede i slutningen af 2011. Kapellet på toppen af Nordvest bliver en helt unik ramme om et hus som skal rumme alt fra community dance og motions- og fritidsdans over performances og workshops til ja…, bare plads til leg for de mindste. Jeg glæder mig glæder mig sammen med dansere og husets mange andre brugere til, at det står færdigt.