Tuesday, November 24, 2009

R: Nu skal der ryddes op

I udsendelsen Operation X på TV2 tirsdag aften fremkommer der flere påstande om korruption, overbetaling, inhabilitet og underbetaling af håndværkere i forbindelse med driftspartnerskabsaftale mellem en tegnestue og Københavns Ejendomme om renovering af skoler i København.

Hvis bare én af påstandene er korrekte, er der tale om en meget alvorlig sag, og nu må der ryddes op og tages et ansvar.

Katrina Feilberg, medlem af Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre, siger: ”Vi har tidligere set i Københavns Kommune, at pengene er blevet forvaltet dårlig med store underskud til følge, og det må IKKE ske, at borgernes penge ryger i de forkerte lommer, eller der kan opstå tvivl om habilitet og overforbrug.

Københavns Ejendomme er en meget stor og vigtig enhed i Københavns Kommune, og nu må der simpelthen ryddes op. Pia Allerslev (V) må tage arbejdshandskerne på, og så skal Københavns Ejendomme gåes efter i sømmene”.

Det Radikale Venstre vil følge op på Pia Allerslevs udmelding om en undersøgelse af påstandene og tage sagen op i Kultur- og Fritidsudvalget på førstkommende møde.

Yderligere kommentarer: Kulturordfører Katrina Feilberg, 60 10 10 18

Monday, November 23, 2009

Tak og tid til at se fremad!

Først og fremmest vil jeg gerne takke ALLE der har stemt på mig personligt - og dermed sikret mig 4 år mere i Københavns Borgerrepræsentation. Med 605 personlige stemmer fordoblede jeg næsten mit stemmetal og er dybt taknemmelig for at jeg får 4 år mere på Københavns rådhus.

Fra mig skal der naturligvis også lyde en stor tak til alle Jer der har bakket op, heppet og hjulpet til med det praktiske. Det er lige så meget Jeres fortjeneste ;-)

Og så et par ord fra mig om konstitueringen. Nu er det snart gået en uge - og rigtig meget er blevet sagt og skrevet og bølgerne er gået højt. Og nej, det har ikke været nogle nemme dage for den radikale gruppe på Rådhuset.

Jeg deltog ikke selv i konstitueringen tirsdag nat og blev derfor lige så overrasket som alle andre over, at vi havde indgået en teknisk konstitueringsaftale med V og O. Det så ikke kønt ud og kommunikationen var elendig. For var vi virkelig gået i seng med fjenden for at få en ”taburet” og havde vi givet kø på vores valgløfter og værdier?

DF er IKKE min kop the - og bliver det aldrig. Og jeg bryder mig ikke om taburetklæberi. Derfor var jeg også umiddelbart tvivlende i forhold til om konstitueringen var det rigtige.

Men jeg må bare konstatere at med den styreform vi har i København er en borgmesterpost nu engang er meget vigtig. Og den aftale der er indgået betyder, at vi med DF’s stemmer får en politisk platform at føre politik fra (med kun 5 mandater) og DF ingen har fået. Faktum er at DF også ville have fået de ekstra udvalgsposter eller sågar borgmesterposten, hvis de havde konstitueret sig med de konservative.

Nu har radikale en borgmesterpost, DF og Konservative har ingen og den borgerlige fløj står splittet i København.

- Om vi har givet kø på politikken - NEJ - er min vurdering, for der er ingen politik i denne aftale.

Jeg vil stadig bekæmpe DFs intolerante politik og tilbage er nu kun at trække i arbejdstøjet og bevise at det vi sagde i valgkampen, det mener vi – så nu skal der føres radikal politik og intolerancen, snæversynet og lukketheden skal begrænses.

Det er tid til at se fremad og jeg ser frem til arbejdet de næste år.

Monday, November 16, 2009

Bedre skoler med IT

Hvordan kan man styrke undervisningen i vores skoler og samtidigt lette presset på kommunens skolebudget? Brug computere, mobiltelefoner og internet i undervisningen, lyder svaret fra Det Digitale Råd i Berlingske (10/11-09).

Det Digitale Råd har en pointe. I alt for mange skoler er IT i undervisningen noget med PC'ere i kælderen, som en eller to af lærerne ved, hvordan skal bruges. I klasselokalerne er der ingen skærme og taster, men kridtstøv og gamle lasede læsebøger.

En ny undersøgelse viser, at under 15 procent af landets dansk- og matematiklærere i folkeskolen mener, at digitale medier er helt integreret i undervisningen. Og det til trods for at Folkeskoleloven siden 1993 har lagt op til, at it skal integreres i alle fag.

Det er skidt, for al pædagogisk forskning peger på at moderne IT-redskaber og undervisningsprogrammer kan forbedre undervisningen i alle folkeskolens fag og samtidigt styrke elevernes it-kompetencer, som de får hårdt brug for på fremtidens arbejdsmarked.

Samtidig kan IT-understøttet undervisning give væsentlige effektiviseringer, der frigør læreressourcer fx fra retning af opgaver. Ressourcer der kunne bruges til istandsættelse af nedslidte lokaler og uhumske toiletter eller øget fokus på det enkelte barns behov.

Som politiker i København mener jeg, at vi har et ansvar for at de københavnske folkeskoler kommer op i helt ny it-liga. Eleverne skal have farverige materialer og opgaver på pc, der taler, spiller og illustrerer med levende billeder frem for triste fotokopier og forældede bøger. Klasselokalerne skal have digitale tavler som kan trække alverdens fagligt indhold fra internettet, og som eleverne fra deres egen pc kan kaste deres egne tekster og billeder op på, og som kan hentes tilbage senere på pc’en under lektielæsningen.

Hertil kan vi udnytte positivt at elever kan bruge deres mobiltelefoner til at understøtte sproglæring med MP3 lydbøger; tage billeder af planter og dyr til biologitimen; støtte eleverne med GPS-baseret information, når de fx udforsker byens lokale historie.

It-understøttet undervisning vil også gøre eleverne mere trafiksikre på internettet, hvor nettets uendelige muligheder og ressourcer også stiller nye krav til vores børns evne til at håndtere stadigt mere avancerede programmer og information.

Men før der kan høstes, skal der sås. Der er brug for øgede investeringer i IT i skolerne. Det optimale vil være at hver elev fik sin egen lille lomme computer med trådløs forbindelse til internettet, skolens netværk, tavler mm. Dette er selvfølgelig ikke gratis. Men i dag bruges langt de fleste penge til læremidler til papir og bøger. Nogle af disse burde gå til digitale læremidler. For nylig kunne man læse, at Uruguay(!) som det første land i verden har indført én pc til alle elever i grundskolen, med trådløs internetopkobling. I Danmark er der i gennemsnit 4 elever per computer. Når Uruguay kan, kan vi også.

Sunday, November 15, 2009

Liberal Alliance skaber utryghed

Liberal alliance vil spare 1,3 mia. kr. i Københavns Kommune og skære to borgmestre væk.

Men de vil ikke pege på, hvor pengene reelt skal tages fra. Er det sundhedsplejerskerne, socialarbejderne og pædagogerne, der skal fyres?”, spørger Katrina Feilberg, radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Simon Emil Ammitzbøll har i dag udtalt til P4: ”Vi kender det selv fra vores dagligdag: Hvis man f.eks. er på en gruppe på fem, så kan man sige: Hvis vi lige løber lidt hurtigere, så kunne vi godt nøjes med at være fire om det”.

Mener Simon Emil Ammitzbøll også, at det er de i forvejen fortravlede pædagoger og sosu-assistenter, der bare må løbe lidt hurtigere?

Katrina Feilberg, siger ”Jeg tror ikke, Simon Emil Ammitzbøll kender virkeligheden på de københavnske institutioner, som i forvejen er skåret ind til benet.”

Det vi har behov for, er ikke at mistænkeliggøre vores medarbejdere, og at sige at de skal løbe hurtigere, men derimod at vise dem tillid og give dem ordentlige arbejdsvilkår, og borgerne i København en ordentlig service”.

”Radikale Venstre vil som altid gerne se på, om der kan spares yderligere på de administrative udgifter i København. Men det fører ikke til andet end utryghed at sige, at vi skal spare et astronomisk beløb på 1,3 mia. uden at pege på, hvilke personalegrupper, det skal gå ud over,” siger Katrina Feilberg.

Allerede i budgettet for 2010 er der lagt såkaldte administrative besparelser ind for næsten 200 mio. kroner, men selv denne meget mindre besparelse betyder reelt også serviceforringelser på nogle institutioner. En besparelse, der er mere end 10 gange så vil have voldsomme konsekvenser for kommunens serviceniveau og skabe utryghed blandt kommunens personale.

Yderligere kommentarer: Katrina Feilberg, medlem af Borgerrepræsentationen, 60 10 10 18

Saturday, November 14, 2009

Radikale vil have ambitiøs kultur i København

København har masser af kunstnere med ambitioner og hjerte, der dagligt arbejder for et mere mangfoldigt, overraskende og kunstnerisk København. Det stiller krav til kommunen, som skal honorere de store ambitioner og de mange talenter, men København har desværre en kulturborgmester uden en kulturpolitik. Det er meldingen fra den radikale kulturordfører Katrina Feilberg, som i dag præsenterede det radikale kulturudspil.

”Vi vil arbejde for, at Københavns kulturliv får rammer, der matcher de udøvendes ambitioner. Vi skal simpelthen op i et højere gear”, siger Katrina Feilberg, som forklarer at bedre rammer for kunstnerne også betyder bedre forhold for det københavnske publikum. I dag vælger mange at bo i København netop på grund af kulturlivet. Det beriger os som borgere. Det får os til at tænke efter og se nye vinkler. Det skaber mulighed for ny mening. For Radikale Venstre gør det byen bedre, så mere kultur skaber mere København.! Radikale Venstre vil derfor arbejde for:

En rigtig åben scene i København for teatergrupperne. Den mangler efter at Kanonhallen blev overdraget til Teater Republique.
At København får en international kunsthal til samtidskunst.
Øge de frie midler: En styrkelse af vores kunstneriske fagudvalg i kommunen, hvor kunstnere kan søge om støtte til forskellige kulturelle projekter og ideer.
En kreativ vækstfond, der skal støtte kreative erhverv og kulturelle græsrødder. Fonden skal også kunne fungere som en kulturel taskforce, der kan hjælpe med det administrative og sikre projekternes bæredygtighed.
At styrke kunsten i det offentlige rum, så gader, pladser, gavle og fortove i højere grad bliver brugt til kulturelle udtryk. Og vi vil gerne tænke kreativt og invitere både billedkunstnere og andre med til festen.
At samle Københavns Kommunes tilbud for kreative fag for børn og unge skal og oprette en kunstskole.
En målrettet indsats for at leje tomme bygninger ud til kreative formål og styrke vilkårene for kreative iværksættere.

”Der er masser af ambitioner i det københavnske kulturliv. Radikale Venstre vil være lige så ambitiøse”, siger Katrina Feilberg, og fortsætter: ”Vi skal rumme det kendte, det sublime, men vi skal også turde satse på de skæve, de sprælske, dem vi ikke tror vi vil lege med. Og vi skal tillade eksperimenterne og ikke lege smagsdommere. Kunst må godt være politisk, selv om Pia K. ikke bryder sig om det. Den må godt være grim, selv om den for det meste er skøn. Bare den er god. Og hvornår den er det, vil vi lade andre om at bestemme. Det er ikke kommunens opgave.
Radikale Venstre har med andre ord en vision for Københavns kultur - en kulturpolitik. Det er mere end borgmesteren på området har. Når man som borger klikker ind på Pia Allerslevs hjemmeside for at se, om Venstres kulturborgmester har en vision, bliver man meget skuffet og noget forundret. Der står da noget om hendes politiske mærkesager – men ikke et ord om kultur!

Yderligere kommentarer: Kulturordfører Katrina Feilberg, 60 10 10 18

Monday, November 9, 2009

Radikal bevægelse skal sikre et sundere og gladere København

Radikal bevægelse skal sikre et sundere og gladere København

”Dø 2 år tidligere end i resten af landet. Det er den kedelige udsigt du har, hvis du bor i København. Oven i hatten kan du lægge, at der er 50 % chance for, at du er overvægtig. København er med andre ord et rigtig dumt sted at være, hvis du vil have et langt og godt liv”, lyder udmeldingen fra den radikale idrætsordfører Katrina Feilberg. Radikale Venstre i Købenahavn præsenterer i dag et forebyggelsesudspil, der skal vende den kedelige udvikling, og som blandt andet indeholder:

- Én times skoleidræt hver dag.

- Alle folkeskoler skal have en idræts- og sundhedskonsulent (en lærer der er efteruddannet inden for sundhed og idræt).
- Årlig konditest af alle skolebørn, som følges op af en individuel handleplan med råd og støtte om motions- og kosttilbud for den enkelte.
- Wildcard til ressourcesvage børn til idrætsforeninger (administreres af idrætskonsulenten).
- Brev, sms eller email til alle forældre til børn under 6 år, når det er ved at være tid til at deres barn skal til helbredsundersøgelse og vaccination hos egen læge.
- Sund og økologisk mad på alle idrætsanlæg og institutioner.
- Sikre cykel-skoleveje.
- Flere idrætsanlæg og -legepladser og flere grønne løberuter i byen

Om den store fokus på børn og unges sundhed fortæller Katrina Feilberg: ”Det usunde liv starter allerede som lille, hvor hovedstadens børn er mindre aktive end deres jævnaldrende andre steder. Mange er overvægtige og mange af de helt små kommer ikke engang til helbredsundersøgelser. Det er en kæmpe bombe under vores velfærdssystem, men ikke mindst er det usunde liv tit forbundet med store menneskelige omkostninger.

Den usunde levevis fra de tidligste år har en markant social slagside. Det er en slagside, som er svær at slippe siden hen, hvorfor der i udspillet også er særlig fokus på de udsatte og ressourcesvage børn.

Med udspillet her håber vi, at kunne give københavnerne rammerne om det gode liv. I sidste ende er det selvfølgelig den enkelte og forældrene, der skal tage et ansvar og sørge for at et barn kommer til helbredsundersøgelse og spiser sundt – men vi kan forhåbentlig hjælpe nogle på vej og gøre det lidt nemmere”, slutter Katrina Feilberg.

Monday, November 2, 2009

København skal være verdens bedste by til idræt og bevægelse.

Det ser skidt ud for indbyggerne i København. Vi dør 2 år tidligere end gennemsnitsdanskeren. Halvdelen af os er moderat eller svært overvægtige, og sygefraværet er højt. De københavnske børn er mindre aktive end deres jævnaldrende i andre byer. Idrætsdeltagelsen har en social skæv fordeling, og Hjerteforeningen har dokumenteret, at hvert tiende barn risikerer at få hjertesygdom som voksne pga. overvægt. København har ikke særligt mange idrætsfaciliteter pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet og mange er nedslidte.

Vi ved, at motion, bevægelse og idræt har positiv indflydelse på vores trivsel, helbred, børns indlæringsmuligheder, sygefravær og sociale adfærd og integration. Når vi dyrker idræt og bevæger os, bliver vi stærkere, sundere og gladere. Kroppen styrkes, og mentalt lærer vi at fokusere og gå efter et mål. Ofte knytter vi også nye bånd og bliver en del af et særligt fællesskab. Idrætten rummer således en lang række gode egenskaber, der kan udnyttes mere aktivt som svar på nogle af de udfordringer, vi aktuelt står med i København.

Som idrætsordfører i København har jeg den vision at gøre det tilgængeligt og attraktivt for alle at leve et aktivt liv – også ældre, handicappede og udsatte mennesker. Idrætsfaciliteterne skal være tidssvarende, og idræt skal integreres i skole, institutions- og arbejdsmiljøer og ikke mindst som en del af vores byrum både i det eksisterende bybillede, og når vi bygger nyt.

Det handler om at prioritere. Jeg tror ikke, pengene er givet bedst ud ved at tiltrække og afvikle alskens eliteidrætsbegivenheder. Og med al respekt for det netop afholdte IOC-topmøde, tvivler jeg på, at de massive millioninvesteringer er den bedste måde at få flere til at blive aktive på. Så glem alt om at vi skal have OL eller andre tilsvarende luftkasteller til byen. Nej, under mottoet ”Idræt for alle” er mit mål, at borgerne skal opleve København som verdens bedste by at dyrke idræt og bevæge sig i.

København har det rigtige udgangspunkt. For det første har vi allerede en stærk national og lokalpolitisk støtte til breddeidrætten og idrætsorganisationerne, og et i forvejen godt samarbejde mellem stat og kommune og de frivillige organisationer. For det andet er idrætsorganisationernes væsentlige bidrag til frivillighedsbaseret produktion af ”Human Capital” – læring, initiativ og ansvar – bredt anerkendt. Og endelig for det tredje er der herhjemme allerede i dag fokus på udvikling af faciliteter ud fra fritids-, sundheds-, regional- og lokalpolitiske perspektiver. Samtidig har vi en stærk foreningsidræt, en motionsinteresseret befolkning og nogle helt unikke vidensinstitutioner som Lokale- og Anlægsfonden, Idrættens Analyseinstitut Center for Idræt og Arkitektur, International Sport and Culture Association, Institut for Idræt m.fl..

Med det udgangspunkt kan vi blive en førende idrætsby med fokus på bredden. Det vil være godt for københavnerne. Og det vil kunne ”brande” København internationalt, fordi vi slår på noget, som er unikt for os og for Danmark – i stedet for at halse efter andre byer i forsøget på at tiltrække bekostelige eliteidrætsbegivenheder.

Men det kræver et aktivt tilvalg, og at vi handler derefter. Foruden udfordringerne ovenfor, så oplever byen i disse år befolkningstilvækst, vi får flere ældre, der kommer nye byområder til, og vi ser ændrede idrætsmønstre. Lad mig tage mig selv som eksempel. Jeg er 30 år, opvokset i Jylland og har to små børn. Gennem hele min barndom og ungdom dyrkede jeg idræt i foreningsregi. Flere gange om ugen og på fastlagte tidspunkter. Jeg fik masser af motion og deltog aktivt i foreningsmiljøet og fik masser af venner der. Men da jeg som 20-årig flyttede til København ændrede mine idrætsvaner sig. Idrætten blev ikke længere en integreret del af min tilværelse på bestemte tidspunkter, men blev et tilvalg, når det kunne passe ind. Derfor er de motionstilbud som tiltaler mig fx løb, cykling, rulleskøjter, svømning og fitness fordi det er fleksibelt. Som mor til to er behovet for foreningsidrætten dog igen blevet aktuelt, da man med små børn igen får lagt sin hverdag i skema.

Jeg er med andre ord er typisk eksempel for de undersøgelser, som viser, at færre unge og voksne Københavnere dyrker idræt i foreninger, mens flere dyrker uorganiseret og selvorganiseret idræt,. Det skaber nye forventninger til de københavnske idrætsfaciliteter og øger behovet for fleksibilitet og nytænkning.

Det er afgørende, at vi har nogle ordentlige faciliteter, hvor københavnerne kan dyrke deres idræt, men det er også nødvendigt med nytænkning af idrætsanlæggene, hvis byen skal være på forkant. Det er ikke nogen hemmelighed, at mængden af idrætsfaciliteter ikke modsvarer københavnernes store idrætsdeltagelse. Lokale- og Anlægsfonden nylige undersøgelse bekræfter dette, og selvom den igangværende renovering af de eksisterende anlæg giver området et stort løft, så vil der fortsat være behov for forbedringer.

Brugerpresset i dag er størst på de traditionelle idrætshaller. Derfor mener jeg, at der fremover ved byggeri af nye skoler skal bygges en idrætshal på minimum 2.000 m2 til afløsning for de traditionelle gymnastiksale. Men vi skal også have andre idrætsfaciliteter, som modsvarer tiden, som f.eks. specialanlæg. Specialanlæggene samler forskellige varianter af en idrætsgren og skaber en sammenhængskraft blandt de mange foreningers brugere. Det gør vi med ”Streetmekka”, hvor gadeidrætten er samlet indendørs, men det kunne også være et vandsportscenter ved havnen for kano og kajak. Eller et kampsportscenter eller et center for kvindeforetrukne idrætsgrene, som særligt kan imødekomme de mange piger, som danser eller dyrker yoga, pilates og gymnastik. Eller hvad med et vinterhavnebad med sauna og brusefaciliteter a la Helgoland på Amager. Det ville især appellere til byens ældre medborgere.

Foruden specialanlæggene er der også et behov for bevægelsesfaciliteter i lokalområdet. Især for børn og ældre har afstanden til faciliteten stor betydning. Jo kortere afstand, jo større benyttelsesgrad. Det er derfor vigtigt, at der findes lokale faciliteter, som kan tilgodese disse befolkningsgrupper. Dette kunne være en danseplads, bevægelsesaktive stier, en fodboldbane, små parker, vandidrætslegeplads eller en klatre- og parkourplads.

I København er vi efter international målestok langt fremme. Både i forhold til at engagere befolkningen i idræt og i forhold til at spotte og udvikle nye trends inden for idræt i storbyerne, men som det fremgår, står vi også foran udfordringer Vi skal også være bedre til at tænke idræt og bevægelse ind i byrummet, både når der bygges nyt, laves om og renoveres, så det bliver en naturlig del af vores hverdag. Det kan både ske i form af flere cykelstier, løberuter, lommeparker, simple træningsfaciliteter i parker, på tagene, ved busstoppesteder eller særlige ”cykelskoleveje”, hvor børn trygt kan cykle til skole.

På de københavnske arbejdspladser og institutioner skal der stilles cykler til rådighed. Pauser i arbejdet skal reserveres til bevægelse. Skolegårde og legepladser skal være bevægelsesudfordrende. Dette skal kombineres med at man i alle fremtidige kommunale byggerier skal tænke bevægelse i ind i byggeriet på lige fod med fx miljø-godkendelser.

I folkeskolen og børneinstitutioner skal børn have motion hver dag, og på plejehjem skal de ældre tilbydes det hver dag. Kommunale institutioner skal have en idræts- og sundhedskonsulent, som kan motivere til mere motion. I udsatte boligområder skal der laves idrætsrelaterede aktiviteter for beboerne, og vi skal inkludere fx idrætskonsulenter i det opsøgende arbejde. Socialt svage børn skal tilbydes et billigt eller gratis medlemskab af en idrætsforening, og der skal laves flere partnerskaber mellem kommunen og idrætsforeninger målrettet bestemte grupper.

Der er nok at tage fat på. Heldigvis findes løsningerne, og vi har et stærkt udgangspunkt. Men det kræver, at vi tør satse og bruge vores viden om københavnernes behov og idrætsmønstre til at målrette vores indsats.

Katrina Feilberg 2. november 2009

Friday, October 30, 2009

Fodboldbaner efterlyses på Nørrebro

Selvfølgelig skal Nørrebros eneste fodboldklub, Nørrebro United have en bane at spille på – også når Metrobyggeriet går i gang til næste år.

Nørrebro United gør et stort arbejde på Nørrebro, og rigtig mange børn og unge har fundet vejen til klubben. Der er skabt en rigtig god ånd i klubben med mange frivillige og masser af træning og kampe. Det skal ikke ødelægges. Derfor skal vi se, om vi kan finde en løsning, så asfaltarealet i Nørrebro Parken, som er reserveret til metrobyggeriet, kan omdannes til en kunstkræsbane, og Metroselskabet kan få et alternativt areal, f.eks. ved den gamle benzintank mod Nørrebrogade.

Jeg håber også på, at der kommer en kunstgræsbane i Hans Tavsens Park. Kommunen har netop indgået en aftale med B93 om at forsøge at skaffe finansiering til at bygge banen. Men jeg mener også, at så længe kommunen har aktier i den bane, så skal den naturligvis skal være åben for alle klubber, der vil spille på den – det gælder også Nørrebro United. Det gav jeg også udtryk for, da sagen var på i Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober.


Katrina Feilberg, medl. af BR (RV), kultur- og idrætsordfører
Hildursgade 3, 1. tv.
2100 Kbh. Ø

Friday, October 23, 2009

Skibstrafikken skal også tage grønt ansvar

Skibstrafikken skal også tage grønt ansvar

Luftforureningen forårsaget af skibstrafikken falder på landsplan, men i København er billedet desværre ikke så positivt. Radikale i København vil arbejde for at der stilles skrappe krav til søs som til lands.

En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser om skibstrafikken i Danmark viser, at der er – og vil være et generelt fald i udledningen af svovldioxid og kvælstofoxider i skibstrafikken. Dette er jo ganske positivt. Problemet er bare at rapporten også viser, at der i København stadig vil være en høj udledning af forurenende partikler i fremtiden og skibstrafikken ikke vil bidrage positivt til et fald i kvælstofoxiderne i årene der kommer pga. en forventet stigning i den kommercielle skibstrafik i Københavns havn.

Det radikale medlem af BR Katrina Feilberg siger: ”Vi hilser krydstogtskibe og andre skibe velkommen i København. Men i København har vi også sat os et ambitiøst mål om at være verdens miljømetropol – og derfor må og bør vi også sætte nogle strenge miljøkrav til den trafik, som kommer ind i byen – også selv om det sker ad havnevejen. På samme måde som vi både internationalt, nationalt og lokalt sætter krav til vores trafik på landjorden med miljøzoner, partikelfiltre, reduceret afgift på elbiler, så må vi også stille nogle krav til skibstrafikken”.

Katrina Feilberg fortsætter: ”Vi kan ikke være tjent med, at de mere end 4.000 kommercielle skibe, som hvert år anløber København bidrager negativt til forureningen i byen. Det er slet ikke rimeligt, at folk der bor i byen skal udsættes for en potentiel sundhedsrisiko fra skibene. Lokalt kunne vi fx tilbyde at krydstogtskibene fik grøn strøm fra landjorden, så de ikke skal ’holde motoren gående’, mens de ligger til kaj, eller vi bør stille krav om partikelfiltre og bestemt adfærd på samme måde som med lastbiler”.

København er omgivet og gennemstrømmet af vand, og det giver i dagligdagen rigtig mange muligheder for et blåt byliv, men forureningen fra skibstrafikken er ofte et overset element, når talen falder på luftforureningen i byen.
Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam udtaler: ”Det er meget positivt at der nu bliver sat fokus på forureningen forårsaget af skibstrafikken, for det er en kedelig udvikling for København, som rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelse dokumenterer. Vi skal have mulighed for som by også at sætte ind her med konkrete krav til at skibene ikke sender byger af partikler ind over vores by”.

Alle må tage ansvar for at leve op til klimamålene og for en renere luft til Københavnerne – også skibstrafikken.


Yderligere kommentarer: Katrina Feilberg, 60 10 10 18
Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam via pressechef Eva Ziegler, 2630 1425

Thursday, October 22, 2009

KUNST OG KONTROL

Har dette debatindlæg i Politiken i dag, som reaktion på sidste uges skriverier om Kulturens trænge vilkår under den nuværende regeringen.

KUNST OG KONTROL

Teaterchef Jon Stephensen har ret, når han peger på politikernes kontrol som et stort problem, der gør kunsten konform og kedelig. Mest markant selvfølgelig i form af Dansk Folkepartis og regeringens omklamrende kontrol.
Flertallet ser heldigvis anderledes ud i København, men uanset dette, så bør vi også her i byen sikre, at en større del af kunstmidlerne fordeles af kunstverdenen selv og ikke os politikere. Kun på den måde kan vi sikre kunstnerne den frihed, som skal til for at gå nye veje - og også for at sige os politikere imod.

Sunday, October 18, 2009

København skal være fri for handlede kvinder i 2015

I dag er det EUs antitrafficking dag. Den anledning vil jeg gerne benytte til at sætte fokus på, hvad København kan gøre.

Det her er en hjertesag. Det er på tide at København handler i forhold til de kvinder, som er ofre for menneskehandel i København.

Menneskehandel er noget af det mest modbydelige, og vi må gøre noget nu! Den overskyggende grund til, at det overhovedet kan finde sted er, at der er mennesker, der lever i fattigdom. Og ingen tvivl om, at det ville være bedst at gøre noget ved problemet der, hvor det opstår.

Men som kandidater til borgerrepræsentationen for København har vi valgt at kigge på, hvad vi kan gøre lokalt. Derfor har vi i dag den 18. Oktober valgt at sætte fokus på, hvad København kan gøre for at hjælpe de handlede kvinder der er her.

Vi sætter et ambitiøst mål og arbejder for, at der ingen handlede kvinder er i København i 2015. Urealistisk – ja måske, men hellere sætte overlæggeren for højt end ikke at gøre noget. Og vi ved godt, at nogle af vores tiltag skal besluttes på Christiansborg, men vi vil arbejde for:

Flere opsøgende gadeplans-arbejdere ansat af enten kommunen eller organisationerne der allerede arbejder med prostitution/handlede kvinder.

Dusør på 50.000 kr. til de kvinder som angiver deres bagmand. Pengene kan give kvinderne muligheden for en ny start, således at de ikke tvinges ud i prostitution. Dusøren skal naturligvis kombineres med et vidnebeskyttelsesprogram.

Fere penge til Reden, Hopenow, Safe and Alive og andre organisationer, der arbejder med området. Men også en sikring af at disse organisationer arbejder samme de steder, hvor det giver mening.

Oplysning: Der skal mere og bedre oplysning til i oprindelseslandet så alle er klar over, hvad der i realiteten sker med de mennesker, som sælges.

Derudover skal vi sætte ind med lovgivning, oplysning, forbud og ressourcer.

Lovgivning: Mennesker, der er blevet handlet, skal have asyl - og hvis de vidner mod deres bagmænd skal de tilbydes et vidnebeskyttelsesprogram.
Forbud: Det er alment kendt at især handlede kvinder bliver tvunget til prostitution. Det skal simpelthen være forbudt at gå til handlede kvinder for sex. De er ikke prostituerede og har ikke selv valgt det - i andre tilfælde kalder vi det for voldtægt.
Ressourcer: Der er afsat et halvt årsværk i Københavns politikreds til at bekæmpe menneskehandel og 70 årsværk til Christiania-indsatsen. Det er selvfølgelig ikke politiets skyld, men prioriteringen den er gal med.

Se evt denne artikel på http://politiken.dk/politik/article811380.ece#

Thursday, October 15, 2009

valgvideo

Synes du skal tjekke den nye radikale valgvideo ud;
http://www.youtube.com/watch?v=NoraiKpojHw

Sunday, October 4, 2009

Cykelsti på Rantzausgade, nu!

Rantzausgade på Nørrebro er en af de farligste gader at cykle I. Det synes jeg der skal gøres noget ved. Derfor har jeg oprettet en gruppe på facebook, som jeg håber kan være med til at skabe lidt synlighed omkring problemet.

Læs mere her og tilmeld dig gruppen her:
http://www.facebook.com/home.php#/group.php?gid=152774006929&ref=mf

Thursday, October 1, 2009

ny hjemmeside

Anbefaler et kig på min nye hjemmeside: www.katrinafeilberg.dk
(beta-version)!!

Wednesday, September 16, 2009

Hvad laver dit barn efter kl. 21.00 - stop bandekrigen!

Vi radikale på rådhuset har lanceret en plan for, hvordan bandekrigen kan stoppes.

København er en fantastisk by, men også vi står med nogle af de problemer, som man kender fra andre storbyer. Kriminalitet og uro har i nogle boligområder store konsekvenser for beboernes tryghed og daglige trivsel. Den aktuelle bandekonflikt har gjort situationen endnu mere akut. Det vil vi ikke acceptere – ikke i vores by!

Sager vedrørende skyderier er politisager, og fra kommunens side er der reelt ikke så meget at gøre, når først pistolerne knalder. Men kommunen har ansvaret for forebyggelsesindsatsen, og hvor politiet kun har viden om den aktuelle situation, så skal man længere ned i detaljerne for at kunne tilrettelægge en effektiv forebyggende indsats. Den viden har kommunen. Vi har i Danmark rigtigt gode erfaringer med at løfte udsatte grupper gennem sociale tiltag, og det spor skal vi holde fast i og tro på. Strengere straffe og mere politi gør det ikke alene, men er symptombehandling og ofte et udtryk for ren symbolpolitik. Problemerne skal løses gennem sociale tiltag og en helhedsorienteret indsats. For det er som oftest kaotiske familieforhold, manglende eller ingen uddannelse og uhensigtsmæssige sociale netværk, der bærer en stor del af skylden for unge, som kommer ud i hård kriminalitet.

Der bliver i dag gjort et stort og godt forebyggende arbejde i København, men arbejdet skal prioriteres højere og være mere målrettet. I dag bruger Københavns Kommune ca. 200 mil. kr. årligt på kriminalpræventivt arbejde. Det radikale venstre ønsker at tilføre yderligere 100 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres igennem effektivisering af kommunes administration.


Det Radikale Venstre ønsker:

Nærpolitistationer i alle bydele. Der skal holdes åbent døgnet rundt, hvis det er nødvendigt. Bandemedlemmerne og andre uroskabende unge skal forstå, at det er politiet der bestemmer og ikke dem.

En udvidet opsøgende indsats på gadeplan, med medarbejdere fra kommunen på hvert gadehjørne i udsatte bydele og weekendåbne klubber til de unge.

En kampagne for politiets bande – hotline, som kun ganske få kender til. Desuden skal politiet kunne give dusør for tip, der fører til banderelaterede anholdelser.

Kommunen skal inden for 24 timer kunne etablere mægling mellem bander.

Politiet skal stresse bandelederne og rockerne via mere overvågning og flere afhøringer.

Børn der i 1-klasse udviser antisocial adfærd skal modtage hjemmebesøg.

Den nuværende ordning med socialrådgivere på skolerne skal udvides fra 25 til 50 skoler.

Udvidelsen af Den Korte Snor

Alle unge i København, der udviser antisocial adfærd skal identificeres af kommunes Taskforce og hjælpes tilbage på sporet, i samarbejde med skolen. Der skal ikke ventes til den unge har begået en kriminel handling.

Ulovligt fravær i folkeskolen skal følges op med det samme af skoleledelsen.

Forældre til børn der udviser antisocial adfærd og som gentagende gange ikke kommer til forældremøder, skal opsøges i hjemmet.

Hotline til kommunes Taskforce, hvor borgere kan ringe ind og indberette om grupper af unge, der udviser begyndende antisocial adfærd og uro i de forskellige bydele.

Tilbud om fritidsjob til alle unge, der udviser antisocial adfærd i København, f.eks. medborgerhuse.

Udvidelse af Hotspot - ordningen som kendes fra Valby, til også at gælde Nørrebro, Tingbjerg, Christianshavn og Amager

Lokale belysningsprojekter, som gennem opsætning og omlægning af gadebelysning skaber øget synlighed og øget tryghed og sikkerhed. Dette gælder både på veje og fortove, mindre passager og stier mellem husene, trappenedgange, busstoppesteder, stationer m.m.

Mit Nørrebro er grønt.

Nørrebro halter bagefter. Især når det gælder rekreative områder, som grønne oaser, små parker, fodboldbaner og andre idrætsfaciliteter, er der tit langt imellem dem. Og det i en bydel, hvor indbyggerne i den grad lever livet ude. Det har stor betydning for vores sundhed og vores trivsel, og derfor mener jeg også, at vi skal se på, hvor der kan skabes nogle flere grønne ”lommer” i byen, plantes nogle flere træer og skabes nogle flere idrætsanlæg eller små parker, der giver mulighed for bevægelse, leg eller bare sidde og slappe af.

Der kunne f.eks. plantes træer langs Nørrebrogade. Parkeringspladsen ved Stengade og Baggesensgade eller hjørnet Hillerødgade/Lundtoftegade kan laves om til en lille park, eller der kan placeres en midlertidig fodboldbane på DSB-arealet ved Mjølnerparken og Hans Tavsens Park. Der er så mange muligheder.

Mit mål er, at ingen Københavnerne skal have mere end 15 minutters gang til en park, en strand, et havnebad eller et naturområde. Afstanden til et "grønt" eller "blåt" tilbud i byens rekreative områder er ofte afgørende for om vi som beboere eller gæster i byen bruger dem – men tilbuddene skal selvfølgelig være der.

Af Katrina Feilberg, Medlem af Kbh’s Borgerrepræsentation, kultur- og idrætsordfører (RV)

Friday, September 11, 2009

København skal være Europas bedste kommune at dyrke idræt i

Kulturministeriet og Nordea-fonden har oprettet en pulje på 20 mio. kr. til kommuner, der vil satse på breddeidrætten. På radikalt initiativ vil København lægge billet ind på en del af beløbet.

I breddeidrætsudvalgets rapport fra tidligere i år blev givet 42 konkrete forslag til, hvordan befolkningens muligheder for at deltage i idræt i det daglige kunne forbedres. Dem kan København bruge, mener den radikale kulturordfører Katrina Feilberg, hvis forslag om, at kommunen skal søge puljen om penge i morgen bliver godkendt i Kultur- Fritidsudvalget.

”Idræt gør os stærkere, sundere og gladere, og derfor skal idræt også være tilgængeligt for alle på alle niveauer i København. Jeg har ikke ambitioner om, at vi skal have OL eller andre luftkasteller til byen. Nej, min vision er, at København bliver Europas by for breddeidræt nr. 1”, siger Katrina Feilberg, der derfor også hilser den nye pulje velkommen.


Breddeidræt har traditionelt stået stærkt i Danmark. Også i København, hvor idræt og bevægelse tænkes med i byplanlægningen, i sundhedsforebyggelse og hvor den uorganiserede idræt de seneste år, senest i Ørestaden, har været i fokus. Men skal breddeidrætten gøres til et unikt københavnsk styrkepunkt, kræver det, at vi politisk vil satse og opruste. Målet er, at København bliver en by, hvor sundhed og livskvalitet bliver et naturligt og attraktivt tilvalg, hvad enten du kommer på besøg eller bor her.

”Vi skal selvfølgelig ikke pine og død tvinge nogle ud og svede, men folk skal have muligheden. Det skal gøres nemmere og mere attraktivt for unge, ældre, handicappede at leve et liv med bevægelse og motion”, fortsætter Katrina Feilberg, som specielt finder breddeidrætsudvalgets forslag i forhold til byplanlægning interessante

Tuesday, July 7, 2009

Skub gang i samtidskunsten

Samtidskunst er med til at skabe liv, nyskabelse, forundring, og som med andre kreative erhverv er det også vækstskabende. Derfor var det også en fornøjelse, da Samtidskunstfestivalen U-turn gjorde sit indtog i København sidste år. På gader, stræder, museer og andre steder kunne man opleve et potpourri af forskellige installationer og kulturelle nyskabende værker. Endelig fik byen det fokus på samtidskunst, som vi er mange, der har sukket efter i årevis. København har nemlig haltet bagud i forhold til sine europæiske søsterhovedstæder, når det gælder prioritering af nutidskunsten, kunsten i byrummet og den alternative, anderledes og provokende kunst.

Derfor er min vision for samtidskunsten og København også, at U-turn kun var begyndelse til at sætte København på det kunstneriske verdenskort for samtidskunst og styrke de kreative kræfter, der arbejder med samtidskunst.

Som landets hovedstad har vi nemlig en forpligtelse til at tage samtidskunsten alvorligt. København skal have en kunstpolitik, som tilgodeser nutidens kunst og de københavnske kunstnere. Men det betyder at vi skal styrke forholdene for kunsterne. Det betyder bl.a. bedre adgang til udstillingsmuligheder, arbejdsfaciliteter og vilkår for at komme i gang.
Blandt andet skal vi styrke kunsten i det offentlige rum. Vi skal fremme projekter, der åbner byens rum op for Street-art, lydkunst, lyskunst, lovlig graffiti, gadeteater, dans og kortvarig eller permanent installationskunst på pladser. Bygningernes gavle og belægning på fortove og pladser kan inddrages til permanente og midlertidige kunstværker. På byens legepladser og på vores offentlige institutioner skal kunsten indtænkes som en del af et kreativt lærings- og legemiljø.

København sprudler af talenter inden for samtidskunsten og netop i en tid, hvor krisen kradser, skal vi ikke vende ryggen til det kreative København. Derfor ser jeg også gerne, at der skabes nye muligheder for samtidskunsten og de kreative i København. Vi skal slå dørene op og turde satse på ny inspiration, nye ”markeder” og initiativer. Det kunne være igennem etablering af en kreativ vækstfond, hvor kreative kan søge om risikovillig kapital og gennem oprettelsen af en kreativ portal og et kreativt erhvervssekretariat, hvor kunstnere og kreative kan få support, rådgivning og skabe netværk på tværs, så de får styrket deres kompetencer. Vi skal gøre det nemt og attraktivt at være kreativ i København til glæde for kunstnerne, København og københavnerne.

Tuesday, March 10, 2009

Parkourbane til Ørestad


En skaterpark, en udviklingspulje for gadeidræt, et streetmekka, en speedskatebane – og nu en parkourbane i Ørestad.

Jeg er stolt over, at København kan bryste sig af at være helt fremme, når det gælder udviklingen af streetsportsaktiviteter og -faciliteter. Der er nemlig nemlig en enorm efterspørgsel blandt unge for at dyrke denne form for idræt. Den foregår som oftest langt mere ”uorganiseret”og projektorienteret end vi normalt kender det inden for foreningsidrætten. Her er der ikke noget med, at møde op i en hal på et bestemt tidspunkt på en bestemt ugedag.


Ved at satse på streetsporten, f.eks. streetbasket, streetsoccer, parkour, skating, hip hop og dance, når man de unge, som gerne vil dyrke idræt, men som ikke er interesseret i en traditionel foreningsstruktur. De unge indenfor streetsporten kan og vil selv – og i fællesskab organisere deres træning, mødetidspunkt og træningsplads. Det gør de spontant, over mobilen og på nettet.

Med den seneste beslutning om at bevillige penge til en parkourbane i Ørestad imødekommer vi nu også de unge, som udfordrer byens rum med nye bevægelsesmønstre. De hopper op ad væggen, hen af blomsterkassen og over gelænderet, som var byens installationer lavet som idrætsredskaber til dem. Nu får de en træningsbane og det er en gevinst for idrætten, streetkulturen og Ørestaden.

Haralds-tv

Ta et kig på filmene på Haralds-tv på http://www.haralds.tv/

Her fortæller jeg om mit syn på de projekter som områdeløftet i Haraldsgadekvarteret har under opsejling!

Wednesday, February 18, 2009

Nu er det nok! Skyderierne i København skal stoppes

Pressemeddelelse den 18. februar 09

Så lagde København – igen – gader til et skyderi. Skud på må og få hører efterhånden til dagens orden, og det er selvfølgelig helt forrykt. Og så har det allerede stået på i alt, alt for lang tid. Det Radikale Venstre kræver handling nu.

”Vi kan og skal ikke acceptere, at der bliver skudt med skarpt i vores by. Seneste episode i Korsgade viser, hvor tæt på uskyldige skyderierne foregår. Næste gang kan det blive dig eller mig der bliver ramt”, siger Katrina Feilberg fra den radikale gruppe, og fortsætter: ”Byens borgere skal kunne gå trygt på gaden, besøge det lokale kulturhus og den lokale idrætshal, som de plejer uden at frygte for deres liv. Skyderierne må ALDRIG blive en del af vores hverdag – og slet ikke noget vi bør vænne os til, sådan som Justitsministeren tidligere har udtalt.”

I første omgang er det en opgave for politiet at sikre beboernes tryghed, og derfor må regeringen begynde at tage problemet seriøst. Det virker ikke som om, de har gjort det indtil nu. Det fortæller de fortsatte skyderier kun alt for tydeligt.

Samtidig efterlyser den radikale gruppe også, at Overborgmesteren og Integrationsborgmesteren viser handlekraft. De har indtil nu forholdt sig forbavsende passive: ”Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde”, siger gruppeformand Manu Sareen med henvisning til Overborgmesterens nyhedsbrev fra i dag, hvor hun retter en varm tak til alle dem, som har hjulpet med til, at vi fik en rolig vinterferie uden bål og brand i gaden. ”Den tak skylder vi selvfølgelig alle, men ’rolig vinterferie’… Så har Overborgmesteren godt nok et lavt ambitionsniveau. Jeg synes byen er alt andet end rolig for tiden”.

Uanset hvem som sidder med ansvaret, så må der handles nu. De ansvarlige på Christiansborg og Københavns Rådhus har indtil nu brugt energien på at sende aben videre og dukke sig. Nu er tiden kommet til, at de skal finde løsninger.


Yderligere kommentarer: Katrina Feilberg, 60 10 10 18

Sunday, February 15, 2009

København har brug for samtidskunsten

Af Katrina Feilberg, Medl. Kbh's Borgerrepræsentation (RV)Kulturordfører.

Samtidskunstfestivalen U-turn, som netop er overstået, var en succes - en succes for København, københavnerne og det kunstneriske miljø. Endelig fik København nemlig en samtidskunstfestival, som over flere måneder gav København det boost som mange har sukket efter i årevis. København har nemlig haltet bagud i forhold til sine europæiske søster-hovedstæder, når det gælder prioritering af nutidskunsten, kunsten i byrummet og den alternative, anderledes og provokende kunst.

Det var det også med stor ærgrelse, at jeg måtte konstatere at U-turn har indgivet en konkursbegæring. For København har også i fremtiden brug for en sådan samtidskunstfestival. Jeg stiller mig derfor op sammen med dem der mener vi skal holde fast i U-turn. For U-turn var med til at sætte København på det kunstneriske verdenskort inden for samtidskunsten.Men det får mig også til at beklage, at dengang Københavns Kommune traf sin beslutning om støtte til U-turn, var der et politisk flertal - bestående af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten - som IKKE ønskede at give fuld støtte til U-Turn. De kunne åbenbart - modsat jeg og radikale venstre - ikke til fulde se ideen og visionerne for U-turn, som en festival der kan skabe international genlyd og endelig skabe en platform for samtidskunsten i København. For mig at se var U-turn i 2008 kun begyndelsen.

Som landets hovedstad har vi nemlig en forpligtelse til at tage samtidskunsten alvorligt. København skal have en kunstpolitik, som tilgodeser nutidens kunst og de københavnske kunstnere. Det betyder bedre arbejdsfaciliteter og udstillingsmuligheder til kunstnere frem for blot prestigebyggerier.Blandt andet skal vi styrke kunsten i det offentlige rum. Vi skal fremme projekter, hvor man åbner byens rum op for Street-art, lydkunst, lyskunst, lovlig graffiti, gadeteater, dans, og kortvarig eller permanent installationskunst på pladser. Bygningernes gavle og belægning på fortove og pladser kan inddrages til permanente og midlertidige kunstværker. På byens legepladser og på vores offentlige institutioner skal kunsten indtænkes som en del af et kreativt lærings- og legemiljø.

København sprudler af talenter inden for samtidskunsten og i en tid, hvor finanskrisen hærger, er det ikke en god ide at vende samtidskunsten ryggen., Derimod skal vi slå dørene op og turde satse på ny inspiration, nye "markeder" og initiativer.Derfor så vi gerne i Radikale Venstre at der bliver skabt en ny platform for samtidskunsten i København. Vi støtter op omkring de arrangører og kunstnere som tør satse. Og vi hjælper gerne til i det omfang det er muligt fra Københavns Rådhus.

Saturday, February 7, 2009

Mere lovlig graffiti i byen

Efter et år med lovlig graffiti ved Lygten Station (Skoda Grunden) er forsøget nu blevet evalueret, og ”gadegalleriet”, som det også kaldes, har fået et rigtig godt skudsmål. Det er derfor rigtig positivt, at det er lykkedes et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget, at finde de nødvendige penge, så forsøget kan gøres permanent. Til glæde for de streetkunstnere fra ind- og udland og lokale, som bruger området og giver liv til grunden.

Det er efterhånden nogen tid siden jeg sammen med Simon Strange (A) stillede det oprindelige forslag om ”lovlig graffiti” på Skodagrunden, og langt om længe anerkender Københavns Kommune nu definitivt, at graffitikunst har sin berettigelse på afgrænsede pladser i byen. Endelig kan vi, med respekt for omgivelserne, gøre op med de mange års nul-tolerance overfor en kunstform, som er blevet udskældt og bandlyst af mange, som ikke har villet anerkende, at graffiti er en naturlig del af et moderne storbybillede. Det er positivt, at det lykkedes os at fortsætte dette lille stykke levende kunst på Nørrebro, og samtidig slå fast at Nørrebro er en mangfoldig bydel, som er åben overfor alternative kunstarter.

Mere liv til Ørestaden

Vi står over for en stor opgave med at skabe byliv og nærmiljø i Ørestaden. Senest har vi fra radikal side forsøgt at få et flertal bestående af Ritt og højrefløjen til at omgøre en helt igennem skidt beslutning om at droppe et nyt skole- og folkebibliotek i Ørestad City. Det er heldigvis ikke lykkedes flertallet at slå den sidste søm i den kiste endnu. Og godt for det, for vi skylder beboerne i Ørestaden et kulturcentrum – blandt meget andet.

Mens vi venter på fornuften, er det dog glædeligt at se, at andre fremskridt trods alt tegner sig for fritidslivet i Københavns nye bydel. Kultur- og Fritidsudvalget har lige før jul nikket til vores forslag om, at der i Ørestaden etableres en rulleskøjte- og speedskating-bane. Det er åbenlyst, at Ørestaden mangler idrætsfaciliteter, og rulleskøjte og speedskating er en idrætsgren i vækst. Banen vil være klar i 2009, og den skal være for både dem som ruller for sjov og for dem på eliteniveau.

En storby som København giver de ideelle rammer for den såkaldte streetidræt. Idræt på gadepalan er en naturlig del af en moderne storby, og det signalerer, at motion ikke nødvendigvis behøver foregå i en nedslidt idrætshal. Fra radikale side vil vi derfor fortsat arbejde for, at pladser, gader og stræder i stigende grad kan bruges til idræts- og motionsformål. Idrætten skal rykke tættere på folk, og det gør vi ved bl.a. at rykke den ud i byrummet.