Saturday, August 21, 2010

Det er på høje tid, Danmark får en veteranpolitik

Af Anne Marie Geisler Andersen, MF og psykiatriordfører for Radikale Venstre

og

Katrina Feilberg, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre og sundheds-ordfører.


Henover sommeren er det fremgået, at psykisk skadede krigsveteraner ofte bliver afvist, når de sø-ger akut hjælp på landets psykiatriske skadestuer, og at der stort set ingen hjælp er at hente for krigsveteranerne i aften- og nattetimerne eller i weekenderne. Et af problemerne er, at en stor del af landets psykiatriske skadestuer kun tager imod patienter, som er blevet henvist af deres egen læge eller en vagtlæge. Sundhedsministeren udtalte i den forbindelse, at krigsveteranerne skulle hjælpes, men han havde intet bud på hvordan. Forleden kom regeringen så med et forslag om bedre psykolo-gisk screening af soldaterne før de rejser ud. Vi var af den opfattelse, at det var noget, man gjorde allerede den dag i dag, men hvis der er rum for forbedringer på dette område, er det helt klart en god ide. Dog skal man gøre sig klart, at det næppe vil være muligt med fuldstændig sikkerhed forlods at kunne sige, hvem der rent psykisk kan holde til en udsendelse, og hvem der ikke kan. Et andet for-slag var bedre mulighed for psykologhjælp, når soldaterne kommer hjem – et forslag det umiddel-bart er svært at være imod.

Mangel på sammenhæng er et generelt problem
Generelt er det et problem i psykiatrien, at der mangler sammenhæng i indsatsen, ikke mindst når mennesker har brug for både sociale og sundhedsmæssige tilbud. Det allerbedste ville uden tvivl være, hvis der var ét sted, man kunne henvende sig, hvor der så bleve taget hånd om en, og hvor der var nogle, der havde ansvaret for at koordinere mellem de forskellige tilbud. Umiddelbart kunne den praktiserende læge være et godt bud på, hvem der kunne varetage den koordinerende funktion. Problemet er blot, at lægen kun er tilgængelig i dagtimerne. På samme måde, som mangel på sam-menhæng er et generelt problem i psykiatrien, synes manglende tilgængelighed altså også at være det.

En tilgængelig psykiatri vil være hjælpe mange
For mennesker med psykiske lidelser samt disses pårørende er det vigtigt, at behandlingsmulighe-derne er let tilgængelige, både hvad angår geografisk nærhed og åbningstider. Derfor burde man overveje at afsætte de nødvendige penge til at skabe en psykiatri, der var tilgængelig døgnet rundt. Dette ville ikke kun være til gavn for de hjemvendte soldater, men også for alle de andre mennesker med en psykisk sygdom, som kan få brug for hjælp efter kl. 16.
Kommunerne er forpligtet til at oprette sundhedscentre, der skal tage hånd om udsatte grupper. Dis-se kunne gøres til omdrejningspunktet for den forebyggende og sammenhængende indsats for men-nesker med psykiske problemer. Centrene kunne være et åbent tilbud, hvor alle borgere uden læge-henvisning kunne henvende sig, hvis de eller deres pårørende har psykiske problemer. På de enkelte sundhedscentre skulle der under samme tag indgå psykiatere, praktiserende læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, personer med kendskab til arbejdsmarkedet og støtte-/kontaktpersoner mm. Sundhedscentrene skulle rådgive borgere, der henvender sig, visitere til di-striktspsykiatriske centre og igangsætte behandling. Dette skulle for soldaternes vedkommende ske i samarbejde med forsvaret.
De kommunale sundhedscentre ville både kunne sikre nærhed og tilgængelighed for psykisk sårbare på et tidligt tidspunkt. På denne måde ville vi styrke den forebyggende indsats med mulighed for at løse problemerne, før de bliver store og komplicerede. Der må selvfølgelig afsættes de nødvendige midler, for at sundhedscentrene kan løfte denne nye opgave.
En anden mulighed var, at kommunerne blev bedre til at spotte de værst stillede soldater og hjælpe dem videre, inden det bliver nødvendigt at henvende sig på den psykiatriske skadestue. Kommuner-ne møder både de hjemvendte soldater i jobcentrene, og når de sygemelder sig.

Behandling i hjemmet – at udnytte de digitale muligheder
Man kunne også overveje at bruge de digitale muligheder til at sætte soldater i kontakt med behandlere direkte fra deres hjem. Dette kunne ske, ved at man opretter en form for "virtuel-hotline", hvor soldaterne altid kan komme i personlig kontakt med en psykolog fra deres hjem via et webcam. På denne måde vil der være både visuel og telefonisk kontakt mellem behandleren og sol-daten, hvilket vil skabe en mere virkelighedsnær behandling. Endvidere vil man måske kunne und-gå at skulle en tur på den psykiatriske skadestue. Ja, måske kan det endda ligefrem få flere i behand-ling, fordi nogle vil være tryggere ved at modtage behandling i eget hjem. Man ville også kunne bruge dette system for mange af de soldater, som generelt isolerer sig, og som har svært ved at være i direkte kontakt med andre mennesker. Bedre behandling kræver imidlertid også, at soldaterne får den nødvendige tid og ro til at komme sig.

Indfør en rehabiliteringsydelse
Medierne har løbende bragt historier om den manglende hjælp til hjemvendte soldater. Blandt andet har det været fremme, at nogle af soldaterne lider af posttraumatisk stresssyndrom. Det gør ondt helt ind til benet, når man læser disse menneskers historie. Mennesker, der har været udsendt i lan-dets tjeneste, må efterfølgende kæmpe med deres psykiske mén uden nogen nævneværdig støtte fra det offentlige. En ting er den manglende behandling. Noget andet er, at de risikerer at vente i år på at få tilkendt førtidspension, også selv om lægerne måtte have anbefalet dette. Ifølge loven skal alle behandlingsmuligheder være udtømte og arbejdsevnen vurderet. Og en af grundene til, at det kan tage så lang tid, er, at krigsveteranerne kan være i så dårlig forfatning, at de simpelthen ikke er i stand til at komme til de mange møder, der skal afholdes for at afdække disse forhold.
I Radikale Venstre har vi længe ønsket, at der blev indført en rehabiliteringsydelse. Krigsveteraner-ne er endnu et argument for at lave denne reform af førtidspensionssystemet. Rehabiliteringsydelsen skulle være på niveau med førtidspensionen, men tilkendes for en periode på fx fem år. Da denne ydelse ikke er permanent, skal man ikke opfylde de samme stramme krav, som der er til førtidspen-sion. Eksempelvis kan det ved en række psykiske lidelser måske være svært at sige, om man har mulighed for at komme sig helt eller delvist på sigt. Og hvis man kan, kan det sagtens tage år, før man er ovenpå igen. I sådan en situation bør man kunne få en rehabiliteringsydelse, så man kan få ro på i forhold til økonomien. Som systemet er skruet sammen i dag, risikerer vi, at mennesker bli-ver endnu mere syge på grund af usikkerheden omkring deres økonomiske forhold. At mennesker med alvorlige psykiske problemer skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, med alt hvad det inde-bærer, giver ingen mening og gavner intet. Tværtimod.

Bedre sent end aldrig
Det er helt hen i vejret - både for den enkelte soldat, men også rent samfundsøkonomisk – hvis vi ikke sikrer en ordentlig behandling for traumatiserede soldater. Vi må aldrig løbe for det ansvar. Vi har selv været med til at sende dem i krig, og som mange andre krigsførende nationer er det på tide, at Danmark får en veteranpolitik. Bedre sent end aldrig. En veteranpolitik bør have fokus på tilgæn-gelige behandlingstilbud og en sammenhængende indsats. Desuden vil en rehabiliteringsydelse kunne give krigsveteranerne den nødvendige tid og ro til forhåbentlig at komme ovenpå igen. Det skylder vi dem.

No comments: