Thursday, April 29, 2010

Skandale at Socialdemokraterne og SF lukker og slukker for kommuallægeordningen i København.

Det er skandaløst at et flertal på rådhuset har besluttet, at ind- og udslusningsundersøgelser hos skolebørn fremover skal varetages af sundhedsplejersker. Al respekt for sundhedsplejersker, men det er skandaløst at de københavnske børn igen skal holde for, når der skal spares på Københavns Rådhus.
Kommunallægerne i Københavns kommune opfanger i dag både vækstproblemer, hjertesygdomme, motoriske og neurologiske lidelser, astma, skeletlidelser og psykosomatiske lidelser hos børn og unge. En uges efteruddannelse til sundhedsplejerskerne kan aldrig give samme kvalitet og erstatte den forebyggende helbredsundersøgelse som de specialuddannede læger foretager. I Det Radikale Venstre er vi derfor bekymrede for, at dette forslag for store konsekvenser for børnenes helbred på lang sigt. Vi mener at tidlig opsporing sygdomme og overvægt er langt bedre end lange behandlingsforløb senere i livet.

Tuesday, April 20, 2010

Løft til Østerbro

100 millioner kroner til forbedrede forhold for cyklister på Østerbro og en ny skøjtehal i Ryparken. Det er de håndgribelige resultater for Østerbro efter marts og aprils måneds aftaler på Københavns Rådhus, som de radikale har indgået sammen med S og SF. Som idrætsordfører er jeg selvfølgelig glad for, at der både bliver penge til at fastholde den midlertidige skøjtehal og at vi endelig får den permanente skøjtehal på plads, som vi har ventet på alt for længe. Ikke mindst er jeg særlig glad for, at vi følger op på det arbejde for at gøre København til verdens bedste cykelby, som Radikale Venstre har stået i spidsen for de sidste fire år.